Nr. 3 - JUNI 2019

5 motocross / mb Kørere og publikummer, som har længtes efter, at DM-A-sæsonen skulle gå i gang, har kunnet mæske sig i en tæt pakket forårssæson. April og maj bød på de tre første afde- linger på henholdsvis Nisseringen, Honda Park og Troldkjærbanen med kun 14 dage imellem hver afdeling. I skrivende stund er der kørt tre af de i alt seks afdelinger, og når du sidder med bladet i hånden, er du måske lige kommet hjem fra 4. afdeling på Dallbanen i Aalborg. Det har fra starten af været helt åbent, hvem der skulle lægge sig i spidsen i de forskellige klasser. I MX1-klassen har særligt Jakob Kjær Nielsen, Stefan Kjer Olsen, Kim O. Sø- rensen, Mathias Gryning og Nichlas Bjerregaard kæmpet om podieplad- serne, og i skrivende stund er det Lea Kahlke Hansen AssasinPics HALVVEJS I SEVEN DMMX Danmarksmesterskabet for de bedste motocrosskørere er nået halvvejs. Vi tager et kig på, hvordan det er gået indtil videre Han Herred Motor Klubs Jakob Kjær Nielsen, som efter tre afdelinger fører den samlede stilling. I MX2-klassen har Randers Motor Sports Glen Meier været suveræn og vundet fem ud af seks heat i de første tre afdelinger. Meier fører den samle- de stilling, men han forfølges tæt af sine konkurrenter, blandt andre Mads Sjøholm og Mike Underbjerg Laurit- sen, som pt. er indehaverne af 2. og 3. pladsen i den samlede stilling. I Junior 125-klassen ligger Kasper Dehnhardt fra Næstved Motor Klub stadig i front efter dobbelte heat- sejre i de to første afdelinger, mens William Kleeman og Tobias Caprani, som hver tog en heatsejr i 3. afdeling, ligger efter ham i tabellen. Der har været masser af action og spænding for publikum i de første tre afdelinger, og der har tilmed været sørget for underholdningen i pauserne, mens kørerne pustede ud og banen blev klargjort til de næste heat. FMX-atleterne har nemlig afviklet DM Freestyle i forbindelse med Seven DM MX i både Næstved og Holstebro. FMX-kørerne har serveret saltoer og backflip og dystet i kategorierne Best Trick og Best Whip, hvor publikum med klapsalver har til- kendegivet deres favorit – som indtil videre har været en bogstaveligt talt flyvende Alex Porsing. 2019-sæsonen har budt på nogle nye tiltag i DM-A-serien. Èt tiltag er den ekstra afdeling, som bringer serien op på seks afdelinger i alt. Et andet er den forlængede køretid, som betyder 30 minutters heat til MX1 og MX2. 5 minutter kan være lang tid, når man har kørt 25 minutter, og kan godt få betydning for, hvem der ender med at stå stærkest. Når 4. afdeling i Aalborg er kørt, venter der en sommerpause på godt og vel to en halv måned, inden Yamaha Park i Svendborg lægger bane til 5. afdeling 8. september. Den 22. september er finaledagen, hvor det hele skal afgøres på Nybølbanen i Sønderborg.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=