Nr. 3 - JUNI 2019

6 motocross / mb Mikkel Wendelboe #591 Mikkel Wendelboe #591 Hvad udgør rygraden i motocross? Sporten er svær, hård, dyr, tidskræ- vende og kræver en enorm indsats. Så hvorfor bliver man ved? Svaret er lige så simpelt, som det er hjerte- varmt, og det findes ikke i en renere form end i mini-cross – hvor det er frit at observere, selv på allerhøjeste plan. Eksempelvis til EM for 65cc og 85cc, der netop er blevet afviklet. For skønt det drejer sig om nogle af de dygtig- ste i disciplinen motocross i vores del af verden, hvor professionalismen er SAMMENHOLD OG GASARM ”Må vi køre på pitbike, når vi er færdige?” Reportage fra de unge køreres rækker ved EM i Slagelse i højsædet, så er den rene glæde og det gode sammenhold nemt at få øje på. Det kræver blot, at man hopper i snøreskoene og skridter frontlinjen af til en afdeling af mesterskabet. Luften er fuld af glam fra kværne med små kubik, og det hele glimter af kulfiber og aluminium i pangfarver, som en syntetisk duftende, siliko- nesmurt regnbue, når man slentrer ned igennem rækkerne af morgen- dagens stjerner. Mekanikere, fædre, søskende, heppekor og mødre er pakket ind i alt, hvad der kan hænge på dem af pitboards, reservecykler og vand med smag og elektrolytter. Men atleterne selv, de sidder i en klump. Snakken går og emnerne, der bliver dækket, spænder vidt mellem himmel og jord. Sprogbarrieren bliver klaret med lidt fagter og ivrig gestikuleren, så alle kan føle sig hjemme i vrimlen. Der bliver grinet, snakket højt og slået på skuldre, som der bør imellem ægte kammerater. Kammerater, der deler en fælles, meget unik, hobby og interesse. En interesse, der gør, at man altid har noget at snakke om. ”Skal vi ikke køre pitbike, når vi er færdige?” siger en. De andre er med på ideen, og hele flokken glæder sig allerede. Ti minutter efter holder de bag startbommen som konkurrenter på banen, og intensiteten til EM kan tage pusten fra selv en forstandig voksen. De små går til opgaven med liv, sjæl og mandshjerte, men allige- vel er der plads til at give hinanden hånden, når det ternede flag har klø- vet luften en sidste gang. Og så skal det gå stærkt. Hjelm, støvler, briller, brynje og tøj ryger over skulderen, og inden far og mor får sjosket tilbage til