Nr. 3 - Juni 2020

26 road racing / mb aflyste formel 1 på den genopståede Zandvoort-bane bliver datobestemt for 2021 i stedet. I år var dette F1 kalendersat til samme weekend som EM på Djursland. Mon ikke dette løser sig hen over sommeren eller senest tidligt efterår, således at de entusiastiske folk på Djursland kan komme i gang igen? Lidt positivt ved den ellers rigtig ærgerlige aflysning er, at Hans og de øvrige folk bag stævnet har fundet nogle ting, der kan ændres til det bedre næste år. Man er i øvrigt også stolte af, at stort set alle an- meldte har fået deres tilmeldings- gebyr retur, bortset fra nogle få, der grundet betalingsmåde kræver mere tid at udrede. MotorBladet ønsker Hans og teamet bag held og lykke med 2021 og håber, at der vil være stor opbakning til stævnet til næste år. DMU KLARER SIG Hvordan har unionen klaret sig igennem corona-lockdown? Sekretariatsleder Søren Andersen fortæller, at man også i den administra- tive del har lidt under corona’en. Som sådan har det ikke været nødvendigt at fyre ansatte, som det desværre er sket for søsterforbundet DASU. DMU og deres aktiviteter er ikke så afhængige af løbsindtægter. Desuden er en større ændring og besparelser på kontoret gennemført for forholdsvis kort tid siden. En stor del af DMU’s arbejde har kunnet klares hjemmefra. Heldigvis har ingen klubber måttet dreje nøglen om endnu, men det kan ske på længere sigt. ”Klubberne og deres medlemmer er pt. dem, som lider mest, selvom DMU’s økonomi også rammes af nedgang i medlemsantal og licenser. Det er ikke til at sige, om nogle af DMU’s grene lider mere end andre. Det beror nok mere på, om man i en given klub har investeret i dyre anlæg og forbed- ringer inden for kort tid, før corona’en virkelig spredte sig,” siger Søren Andersen. Den største udfordring har været tolkningerne af retningslinjerne nogle lokale steder i Danmark under den gradvise genåbning af samfundet. ”Vi hører desværre fra klubberne, at den usikre tid også påvirker myndig- hedernes tilgang i forskellige landsdele, og at retningslinjerne nok ikke er tydelige nok, til stor frustration for alle parter,” siger sportschefen. ”Usikkerheden har til tider betydet, at nogle klubber indstillede træningen af frygt for bøder enten til klubben eller medlemmer. Og det er jo rigtig ærgerligt, når vi i alle vore grene dyrker en meget individuel sport, som ovenikøbet stort set udelukkende foregår udendørs på store arealer,” slutter Søren Andersen. MOTORBLADET mb HER KUNNE DIN ANNONCE VÆRE!

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=