Nr. 3 - Juni 2020

33 speedway / mb Motorbladet: Hvordan trives du under lockdown? Leon Madsen: -Jeg har det godt, tak. Jeg er meget sammen med min kæ- reste og min datter. Det er hyggeligt. Og så træner jeg meget. I går cyklede jeg fx 80 km, og med omklædning går der let 3-4 timer med det. Men dagen bliver noget ens. Det må jeg sige. Men så laver vi lidt god mad og hygger os med det. MB: Generer den manglende kørertræning dig? LM: -Jeg savner at køre! Men modsat mange andre, kører jeg jo ikke så mange løb. Så jeg er nok bedre rustet til ikke at skulle køre hele tiden. Jeg har desuden haft nogle operationer i vinter, og dem har jeg fået ekstra tid til at komme mig over. Det er en af de positive sider ved coronakrisen. For mig i hvert fald. MB: Hvor meget kørertræning skal du have, før du kan køre et GP? LM: -Ingen principielt. Jeg er i virkelig god form. Jeg kunne køre et GP i morgen, hvis det er. Eller et ligaløb. Jeg er klar! MB: Hvad er din målsætning så nu? LM: -Den er uændret at blive verdens- mester. Og hellere i år end næste år. MB: Men bliver der overhovedet kørt VM i år? LM: -Ja, det tror jeg. Men det bliver en forkortet sæson. Der er mange ubekendte, og det hele afhænger meget af rejsereglerne, hvor det ikke ser ud til, at vi får lov til at rejse frit foreløbig. Den polske liga står til at komme i gang 12. juni uden tilskuere. Og så vil kørerne komme til Polen, fordi de har kontrakt og deres leve- brød her. Med alle topkørerne i Polen er det en mulighed, at man afholder VM over fx tre runder i Polen - på permanente baner. MB: Altså en forkortet SGP-sæson med lutter polske løb? LM: -Ja, det er en mulighed. Eller man kan spørge: Hvad er alternativet? I Danmark må vi, i bedste fald, samles 500 mennesker indtil 31. august. Med det tal i baghovedet kan jeg ikke se, at der pludselig åbnes for 15-20.000 mennesker tæt samlet i Vojens 12. september. Desværre, for jeg vil virkelig gerne køre i Vojens og vise det danske publikum, at mit halvsløje GP der i 2019 var en enlig svale. MB: Bliver de polske GP’er så uden tilskuere? LM: -Hvis større forsamlinger fortsat er forbudt, så ja. Om det så er muligt, afhænger nok af den aftale, BSI og FIM kan tilbyde de polske SGP-arran- gører. TV-aftalen i den polske liga er på 40-50 mio. kroner, så måske er nogle af klubberne bedre polstrede til at køre uden tilskuere end så mange andre. Det må tiden vise. MB: Det er heftige tal for TV-aftalerne i Polen? LM: -Ja, de har virkelig formået at lave et glimrende underholdningspro- dukt ud af Extraligaen. Hvis du ser på dækningen hernede med studier på banen og optakt i timer inden løbene, er det næsten kun Champions League i fodbold, der er mere professionelt. Den polske liga har højnet professi- onalismen i international speedway i voldsom grad med temauniformer, fanzones, gode kontrakter, massiv TV-dækning og generelt bare ved at tænke det hele som “big business.” I Wroclaw havde de fx 2.000 tilskuere til løbene for bare fem år siden. Nu er der fuldt hus hver gang! Og TV-dæk- ningen giver bare endnu flere lyst til at komme ud og se det live. Også fordi der er så fed stemning ude på tribunerne. MB: Hvad med dig selv? Er du presset økonomisk? LM: -Jeg er jo presset på den måde, at jeg ingen løn får, men stadigvæk har en masse faste udgifter til ansatte m.v. I speedway er man jo ikke ansat af klubberne ligesom fx fodboldspillere, så vi får kun løn, når vi kører og laver point. Men jeg har heldigvis lidt at tære på til tider som nu - det er der mange andre, som ikke har …og som derfor er pressede for tiden. MB: Så du går ned i løn? LM: -Ja, både jeg og alle andre kommer til at gå ned i løn i år. Men hvor meget er svært at sige. Det er vi ved at forhandle om, og der bliver analyseret på, hvor meget af klubbernes indtægter, der kommer fra tilskuerne. MB: Tak for snakken. Vi håber snart at se dig i aktion… LM: Selv tak. Jeg glæder mig også virkelig til at komme i gang. MotorBladet talte med Leon Madsen 24. april.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=