Nr. 3 - Juni 2020

9 motocross / mb Alting har været lidt på pause de seneste par måneder, og det gælder også elite- og talentarbejdet i dansk motocross. Landstræner Emil Larsens planer blev derfor sat på prøve, da det hele lukkede ned, men der er alligevel blevet arbejdet i kulisserne – ikke mindst for at komme på en ny slagplan til resten af sæsonen, der stadig er meget uvis. MB: Hvordan lød den oprindelige plan for træning og udvikling i 2020? Emil Larsen: ”Den oprindelige plan var lagt efter mesterskaberne – VM, EM og andre internationale løb. Vi var alle kommet godt i gang med træ- ningslejre på Sardinien, i Norditalien og Spanien i januar og februar. De første løb gik også helt okay med fle- re gode præsentationer og fremgang sammenlignet med sidste år. Dette momentum havde vi ønsket at kunne arbejde videre på.” MB: Hvordan blev den ændret i forhold til corona? Emil Larsen: ”Vi har alle måttet trække bremsen lidt, da vi lige nu har en situ- ation, hvor sæsonen er blevet meget lang. Vi har skullet starte lidt forfra med hensyn til den fysiske træning. Flere har haft lidt pause, og nogle har kunnet komme sig efter skader. Lige nu er vi (slut maj, red.) i en ”ny” opstarts- sæson, hvor alle så småt er begyndt at træne MX igen, efter en periode med lidt mere fokus på løb/cykling og generel formopbygning.” MB: Hvordan har du prøvet at holde talentudviklingen og træningen oppe under pausen? Emil Larsen: ”Alle har været gode til at anerkende forholdene samt ac- ceptere, at de har været nødsaget til at træne under nogle andre rammer, såsom meget hjemmetræning. Og egentlig træne lidt i blinde, da alle normalt har en bestemt dato eller et løb at træne henimod. Nu har de skullet finde lidt mere indre motivati- on for at klare de lange og lidt mere ensomme træningsdage. Det har de alle klaret godt.” MB: Hvad er planen herfra? Er der lagt en i forhold til resten af 2020? Emil Larsen: ”Lige nu venter vi på en egentlig løbskalender både herhjemme og for udlandet. Der er rigtig mange faktorer, der er ude af vores hænder. Men heldigvis er der også mange ting, vi kan arbejde videre på. Lige nu lægger vi kun planer for fire uger ad gangen. Vi er meget heldige, at flere af de danske klubber vil hjælpe os med træningsfaciliteter i dagtimerne. Dette gør, at vi kan få nogle gode dage på raceren og sørge for, at vi bliver så klar som muligt, når det hele forhåbentligt går løs igen.” ”Pt. er den næste VM/EM-afdeling, som vi arbejder henimod, afdelin- gen i Rusland i starten af august. Det er vores pejlemærke. Nu skal vi stadig ikke overgøre tingene, da sæsonen er lang, og vi stadig har meget tid til at forberede os. Vi kom forberedt til løbene i marts, så jeg er sikker på, at pigerne og drengene er helt klar, når de skal være det.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=