Nr. 5 - Okt 2018

30 speedway / mb LEON MADSEN Født: 5. september 1988 i Vejle Livret: Fiskefilet med rejer og kaviar Hobby: Fitness Bedste anden sport: Formel 1 Yndlingsfilm: TopGun Yndlingsmusiker: Michael Jackson Favoritkører: Leon Madsen : ))) Bedst ved speedway: Oplevelserne og friheden ved at være sin egen boss Værste ved speedway: Modgang og skader Hvis ikke speedway: Pilot Civilstand: Kæreste med Magda Børn: Termin 9. marts 2019 Bopæl: Gdynia, Polen Drøm: At blive verdensmester i speedway Skader Brækket nakke (7. nakkevirvel) 2 fuldt brud på overarmen (med opera- tion) Fuldt brud på benet (med operation) Brækket ankel Brækket kraveben 8 hjernerystelser Motorbladet: Du blev europa- mester efter at have vundet sidste afdeling med maximum- point, blev topscorer i Best Pairs og i Danmarks eneste landskamp mod Polen. Du er nr. 1 på den danske snitliste, nr. 2 på den polske og nr. 6 på den svenske. Hvorfor er du så god i år? Leon Madsen. ”Jeg er bare endelig et virkelig godt sted i mit liv. Jeg er i mit livs form både fysisk og mentalt, og min kæreste Magda er blevet min personlige træner. Sammen går vi meget op i at træne og spise optimalt. Det har givet mig et kæmpe løft i år.” MB: Siger du dermed, at du tid- ligere ikke har været et godt sted i dit liv? LM: ”Ja, jeg har haft nogle kriser. Fx i 2014 og 2015 kæmpede jeg på flere fronter. Jeg havde mange skader efter styrt. Jeg døjede længe med kraftige svimmelhedsanfald og røg ind og ud af hospitalet i halvandet år. Til sidst sagde lægerne, at mit lymfesystem var overaktivt, at jeg nok havde lymfekræft, og jeg fik en lymfekirtel opereret ud af armen. Kræft var der gudskelov ikke, men jeg led stadig af svimmelhed og migræne. Jeg døjede med depressi- oner og var så langt nede, at jeg fik antidepressiver. Jeg har så fundet ud af, at jeg ikke tåler mælk, æg og chokolade, og at min svimmelhed nok var migrænerelateret. Men alt det er bag mig nu. Jeg kan stadig godt døje med migræne ind imellem, men en sund diæt kombineret med masser af træning gør, at jeg i dag er 100 procent fit.” MB: Det lyder som om, du lever et både seriøst og kontrolleret liv? LM: ”Det gør jeg også. Når folk spørger, hvad vi laver, svarer Magda og jeg: - Vi kører speedway, træner, spiser sundt, rejser og sover. Så, ja. Det er i ret faste rammer, men også et billede på, at jeg langt om længe har indset, hvor meget der skal til for at blive en virkelig god speedway- kører.” MB: Men du var jo ikke dårlig før i år? Du har længe scoret godt i den polske liga og har i mange år været med fremme i GP Challenge? LM: ”Nej, det var jeg ikke, det er bare først de seneste par år, at jeg – med Magdas hjælp - har forstået, hvor meget der skal til på alle fronter, hvis man skal nå det, jeg gerne vil”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=