Nr. 5 - OKT. 2019

11 motocross / mb mere erfaring får man jo også. Man lærer, hvordan man skal håndtere tingene for at forblive på toppen hele sæsonen. Man lærer at stole på sit program og at stole på, at den plan man lægger også kommer til at bære. Men jeg synes også, jeg er blevet bedre til at sætte crosseren op, faktisk. Man lærer, at man ikke skal sætte den op til træningsbanen på dagen, men til det GP, der venter i weekenden. Man bliver bedre til at forudse en VM-bane og sætte cyklen op efter det. Jeg føler, at jeg lærer lidt hele tiden – hvad der virker og hvad der ikke virker.” MB: Hvad har været det bedste i år, og det værste? TKO: ”Åh, den er jo lidt sværere. Selvfølgelig var det fantastisk at få medaljen og tage sølvet efter en hel, lang sæson. Men jeg synes, der har været flere ting undervejs, der har været virkelig gode. Da jeg vandt i England ved at vinde begge heat - og så samtidig tage den røde nummer- plade og spidsen i mesterskabet - det var godt nok specielt. Det var ikke lige noget, jeg havde regnet med, så det var rigtig fedt. Og så var der jo også nogle svære tider undervejs. Især da jeg væltede og slog hovedet voldsomt i Indonesien. Det var en speciel pro- ces. For kroppen har det egentlig fint, men man må bare ikke lave noget. Det er svært bare at ligge på sofaen, når man føler, at man burde være ude og træne, køre på cyklen eller noget af det, som man plejer. Det var svært at komme igennem for mig.” MB: Der er måske nogen der godt kunne tænke sig at høre, hvordan en typisk uge ser ud for dig? TKO: ”Det er jo nogle hårde weeken- der til GP’erne, så vi tager også nogle fridage i løbet af sæsonen, og vi har også lette dage, hvor vi restituerer. Men typisk så er vi ude at cykle man- dag, løber måske tirsdag og kører på crosseren, og så cykling onsdag med mere kørsel. Det er meget varieret og følger ikke noget fast skema. Man sørger også for at lytte til kroppen, og så tilpasser man træningen efter det. Om vinteren så er der mulighed for at lægge mere volumen på træningen, fordi der ikke er løb i weekenden. Der er virkelig mange løb på en sæson, så man lærer ikke at brænde sig selv ud. Imens sæsonen kører, så er det mest restitutionstræning, vi laver.” MB: Bliver du verdensmester næste år? TKO: ”Det er helt sikkert planen. Eller… det har været planen de sene- ste to år, faktisk, men jeg føler ikke, at jeg var langt fra i år. Så ja: Det er helt sikkert målet næste år!”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=