Nr. 5 - OKT. 2019

4 dmu / mb Henrik Nørgaard DMU Villy Nielsen var i perioden 1982 - 1993 præsident (det var betegnelsen dengang - i dag siger vi formand) for Danmarks Motor Union. Forud herfor var Villy Nielsen vicepræsident for unionen i årene fra 1971. Villy var engageret i motorcykelspor- ten helt fra sine unge år, ikke mindst på grund af sit fædrene ophav og med udgangspunkt i daværende Sports- motorklubben København. Han kunne således ved repræsentantskabsmø- det i 2007 hædres som en af 50-års jubilarerne, og Villy fastholdt efter sin selvvalgte afgang som DMU-præ- sident i 1993 sin interesse for motorcykelsporten og sin involvering i organisationen og dens arbejde. Han var således fra 2007 formand for det dengang nystiftede Historisk Udvalg og var tillige i en periode medlem af DMU’s Amatør- og Ordensudvalg. Villy Nielsen modtog i 2014 DMU’s Hæderstegn i Guld. Villy Nielsens egentlige karriere i DMU begyndte i 1971, hvor han sammen med den ligeledes nyvalgte præsident Knud Reidl og andre ny- tænkende og dynamiske folk startede en ny æra for Danmarks Motor Union. Der var i sandhed tale om begyndelse på en frisk. DMU’s kontor blev flyttet fra Fortunstræde i København til billi- gere, men gode lokaler i Roskilde. Der blev under ledelse af Villy Nielsen og Knud Reidl ”ryddet op” og rationalise- ret, og to unge medarbejdere (Jette & Jette) blev ansat til at håndtere den daglige drift. Man så i øjnene, at DMU var blevet en lille organisation, der måtte sætte tæring efter næring og tilpasse sig realiteternes verden. Og det var jo en tid, hvor DMU var totalt selvfinansierende. Der var ikke andre penge at gøre godt med end dem, unionen selv tjente. VILLY NIELSEN INMEMORIAM Villy Nielsen døde den 28. august 2019 i sit hjem i Skovlunde i en alder af 83 år BMX og Speedway-guld Det var i det hele taget realitetssans, pragmatisme og vedholdenhed, der prægede Villy Nielsens lederskab i DMU. Villy var en dygtig økonom, men han havde så sandelig også blik for at udnytte sine evner til at moti- vere, overtale og overbevise, således at ting, som de fleste andre ville have anset for umulige at få igennem, faktisk blev til noget. Lad mig blot nævne BMX-sportens optagelse i DMU i 1983 - et helt utraditionelt samspil, der holdt i mere end 30 år. I høj grad var det Villy Nielsens fortjeneste, at det blev til noget… men også, at det ikke endte i en hurtig skilsmisse. Da dansk speedway - med Ole Olsen som frontfigur – oplevede en glorvær- dig periode i 1970’erne og 80’erne, var Villy Nielsen som præsident for DMU i høj grad involveret. Og han forstod at udnytte succes’en på organisationens vegne. Således var Villy Nielsen stærkt medvirkende til de aftaler, der førte til, at VM-finalen i Individuel Speedway kom til Vojens for første gang i 1988, og at arran- gementet blev en bragende både sportslig og økonomisk succes, som også DMU høstede megen fortjene- ste for. Optaget i DIF Villy Nielsens største enkeltbedrift var dog nok, at han næsten ene mand mestrede at få DMU optaget i Danmarks Idræts-Forbund, DIF. Den første hurdle var, at DIF ikke tillod mo- toriseret sport, men Villy kørte løs, og en dag var det forbud slettet af DIFs love. Det var dog kun første skridt. Fra flere sider var der fortsat uvilje mod os, men Villy havde forberedt sig godt. På et bestyrelsesmøde i DIF fik han vendt stemningen. Han havde fyldt sin taske med alle vore reglementer og tryksager på dansk og internationalt, og på et tidspunkt i salgstalen hældte han mappens indhold ud på bordet og sagde: “DMU er altså ikke en bananvogn i Nørre- gade”. Og så var de solgt! DMU blev optaget som medlem af DIF i 1981. Organisationsmand Villy havde således politisk tæft. Det gjaldt også internt i organisationen. “Pengene ligger bedst i klubbernes lommer”, sagde præsident Nielsen tit til repræsentantskabet, og så blev det en del nemmere at få forslag igennem hos klubberne, selvom det var på helt andre områder. Villy havde bestemt også blik for at kigge talenter ud og engagere sine afløsere, og han havde besluttet sig for, at han i hvert fald ikke ville bringe sig i en situation, hvor han kunne anklages for ”taburetklæberi”. Alligevel kom det som en overraskel- se for alle, at han i forbindelse med en stor organisationsændring i DMU i 1993 (som han var medinitiativtager til) meddelte, at han i den anledning agtede at gå af som præsident. Og sådan blev det. Hele Danmarks Motor Union samt vi andre, der arbejdede tæt sammen med Villy under hans præsidentskab og tog handsken op efter, at han var gået fra borde, har i sandhed meget at takke ham for. Æret være Villy Nielsens minde. Henrik Nørgaard Formand for DMU 1993-2008