Nr. 5 - 2020

14 motocross / mb MB: Udefra lod det til, at der faktisk opstod en lidt bedre klubfølelse? Hvordan føler I, at I er kommet ud på den anden side? Hanne Lodal, NMK: ”Langt de fleste lader helt klart til at have accepteret den nye ”normaltilstand,” og der er ingen tvivl om, at det nødvendige og tætte samarbejde omkring en stor udfordring har bragt vores medlem- mer endnu tættere sammen. Vores egne medlemmer har også været meget taknemlige for at have førsteprioritet til træninger. Heldigvis har alle udenbyskørere været meget forstående for denne beslutning, og vi er selvfølgelig altid glade for også at kunne tage imod dem på vores baner.” ”Grundet begrænsninger under Corona blev vi pålagt at aflyse nogle planlagte løb. Med fokus og tanke på netop medlemmerne, og fordi vi havde mulighed for at køre på disse datoer, lavede vi Pinseløbet 1/6 om til en træningssamling for vores medlemmer. Tiltag som det er rigtig populært hos vores medlemmer.” MB: I det hele taget lader der til at være godt sammenhold i NMK. Hvad gør I ekstra for at skabe sammenhold hos med- lemmerne? Hanne Lodal, NMK: ”Det er vores medlemmer heldigvis bedre til at svare på end os i bestyrelsen. Når vi spørger vores medlemmer – nye såvel som gamle – hvad der får dem til at vælge og ikke mindst blive ved med at være medlem i NMK, får vi svar som sammenhold, stemning, glæde, fællesskab, nede på jorden, og ikke mindst vores tre fede baner og naturligvis alle aktiviteterne gennem sæsonen.” ”Fra bestyrelsen og klubledelsens side gør vi meget ud af at favne og rumme alle. Det handler bl.a. om at sørge for, at alle, lige fra den nervøse begynder til den semiprofessionelle mesterskabsjæger, får en god ople- velse i klubben og bliver hjulpet til at få indfriet sine individuelle ambitioner og drømme. Det er en stor opgave i en klub med ca. 150 licenshavere, men det er en indsats med enorm betydning og værdi.” ”Når vi så også har super gode baner, et dedikeret og dygtigt baneteam, og dertil har været heldige med vejret – ingen aflysninger på grund af dårligt vejr siden indførslen af corona-regler- ne – så er der ingen medlemmer, der klager. Lige nu kan vi dog kun være sikre på, at intet er sikkert, men med vores fokus og fællesskab er vi alle sammen klar til at rykke hurtigt, hvis der kommer strammere regler.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=