Nr. 5 - 2020

21 speedway / mb I en alder af kun 12 år har Mikkel Andersen vundet EM i 85 ccm. Mo- torBladet har talt med den unge kører, der af flere nævnes som et af de største danske talenter meget længe Motorbladet: Tillykke med EM. Hvorfor er du så god i så ung en alder? Mikkel Andersen: ”Tak. Jeg tror, det er fordi, jeg har lært at gøre tingene rigtigt fra starten. Vi filmer alle mine løb og træninger og ser dem så igennem, når vi kommer hjem. Så kan jeg se, hvor jeg laver fejl, lære af dem - og undgå at lave dem igen.” MB: Hvornår startede du med at køre? Mikkel Andersen: ”Jeg startede som 4-årig på 50 ccm og rykkede så op på 85 ccm som 10-årig i 2018.” MB: Hvad med 250 og 500 ccm? Mikkel Andersen: ”Det skal jeg også. Jeg rykker på 250 ccm i 2022, når jeg bliver 14 og så op på 500 ccm i 2024, når jeg er 16 år. Det er planen.” MIKKEL MØLLER ANDERSEN Født: 26. april 2008 (12 år) Klubber: Randers/ Kronjylland Bor: Ås udenfor Horsens Civilstand: Single Livret: Kan lide det meste Yndlingsfilm: Ser ikke mange film Hobby: Ingen udover speedway Drøm: Prøve at køre grand prix Yndlingskører: Greg Hancock Favoritbane: Kører godt alle steder Hadebane: Ingen Mekaniker: Brian Andersen (far) Tuner: Man må ikke tune i 85 ccm. MB: Hvad er din stærkeste side som kører? Mikkel Andersen: ”Udover at lære af mine fejl er det nok overhalinger, fordi jeg før var lidt svag i starterne.” MB: Så starterne er din svage- ste side? Mikkel Andersen: ”Ja, det var de i hvert fald. Jeg slap koblingen for langsomt, men nu har jeg fået en startmaskine, som jeg træner meget på. Det har hjulpet en del.” MB: Hvad er din drøm som speedwaykører? Mikkel Andersen: ”Det er klart at prøve at køre i grandprix’et. Jeg vil selvfølgelig også gerne prøve at vinde et, som min far gjorde. Men det er vigtigst at bare at være med.” MB: Hvad er din fars indflydel- se på dig som speedwaykører? Mikkel Andersen: ”Den er stor, for vi bruger hinanden hele tiden. Han er med til alle løb og træninger, og vi går i værkstedet sammen hele tiden.” MB: Bliver din søster så ikke jaloux? Mikkel Andersen: ”Nej, hun er 19 år og er flyttet hjemmefra, så det går fint.” MB: Hvad er dit bedste resul- tat? Mikkel Andersen: ”Det er klart, at jeg blev europamester i år i Gdansk i Polen.” MB: Hvad er dit mål for 2021 så? Mikkel Andersen: ”Det er at kvalifice- re mig til VM i 85 ccm og forhåbentlig vinde. Men jeg vil være tilfreds med en top-3 placering.” MB: Gør DMU nok for jer køre- re? Mikkel Andersen: ”På 85 ccm fungerer det godt. Men jeg håber, der kommer flere kørere på 250 ccm, så vi kan få flere løb og mere tæt konkurrence.” MB: Har du til sidst et råd til andre kørere? Mikkel Andersen: ”De skal først og fremmest have det sjovt. Og så skal de fokusere på hele tiden at blive bedre. Det er også vigtigt, at man hjælper sin far med cyklerne, så man både lærer det og får skabt en god stemning i sit team.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=