MOTORBLADET SEP.2014 - page 11

11
motorbladet
speedway
Dramatikken startede allerede inde VM-fi-
nalen i sjællandske Slangerup. Træningen
fredag aften blev aflyst på grund af en
kraftig regnbyge og udsat til lørdag morgen
kl. 09. I løbet af lørdagen aflystes den ene
træning efter den anden – og til slut blev
der aldrig kørt en træning.
Den danske landstræner, Anders Secher,
udtalte, at det var en klar dansk fordel, at
der ikke var trænet, da hans hold havde
holdt en træningsdag på banen i ugen op
til finalen. Sechers hold bestod af hjem-
mebanekøreren Mikkel Michelsen som
kaptajn, Mikkel Bech, Anders Thomsen og
Lasse Bjerre. Et flot og absolut kompetent
hold, hvoraf de to førstnævnte var gengan-
gere fra guldholdet 2013.
Imidlertid blev alle disse tanker og forudsi-
gelser smadret eftertrykkeligt allerede i de
første fire heats. I heat 1 lagde Bjerre ud
med at køre i startsnoren og blive udeluk-
ket. I heat 2 blev Thomsen nr. tre til 1 point
og i heat 3 sendte Bech den polske delta-
Sølv til dansk U21-hold
U21-LANDSHOLDET I SPEEDWAY VAR IKKE I STAND TIL AT FØLGE OP PÅ DERES EGEN VM-TITEL FRA SIDSTE ÅR OG SENIOR-
LANDSHOLDETS VM-TITEL NOGLE UGER TIDLIGERE, DA DER BLEV KØRT VM-FINALE I SLANGERUP
Tekst: Per Østergaard. Fotos: Preben Knudsen
ger i hegnet i første sving og blev udelukket
– 0 points. Først i heat fire kunne kaptajn
Michelsen vinde to points.
Stillingen efter første runde, hvor alle
havde kørt et heat, var Polen 11, Tjekkiet
7, Danmark og Sverige hver 3 points. En
chokstart, som det danske hold aldrig
overvandt.
JOKER MISBRUGT
Danmark var således 8 points bag Polen
allerede efter fire heats. Den danske hold-
leder var snarrådig og smed jokerkortet al-
lerede i heat 5, som var Mikkel Bechs ordi-
nære heat. Det lykkedes dog ikke Mikkel at
score mere end andenpladsen og dermed
4 points.
Dette var den sidste reelle mulighed for
at svare igen. Det lykkedes aldrig siden
at hale ind på polakkerne. Ifølge kaptajn
Michelsen var holdånden egentlig god nok
– men de danske kørere kunne ikke starte
den dag. De 3-4 gange det lykkedes for
en af danskerne at tage starten, vandt de
også heatet. Men det var slet ikke nok.
POLSK STORSEJR
Allerede efter heat 16, da der endnu mang-
lede fire heats, kunne polakkerne hylde sig
selv som verdensmestre – så suveræne
var de. På det polske hold lagde man især
mærke til Piotr Pawlicki, der er favorit til at
vinde det individuelle U21-verdensmester-
skab. Men alle fire var uhyggeligt stærke og
mestrede speedway’en på en helt anden
måde end nogen af de fire andre hold.
Den eneste på det danske hold, der gjorde
sin pligt, var Mikkel Michelsen, som score-
de 12 points på sine 5 heats, heraf 3 af de
4 danske heatsejre.
Langt bag det hvid-røde Polen og rød-hvide
Danmark sluttede Sverige på bronzeplads
foran Tjekkiet.
Et dansk sølv er da heller ikke dårligt – og
når vi til vinter sidder i den varme stue, me-
dens snestormen hyler udenfor, vil vi uden
tvivl glæde os over det.
Slangerup Speedway Klub skal have stor
ros for et fornemt arrangement på et flot
prepareret stadion, trods vejrgudernes ra-
sen. Eneste lille skønhedsplet var presse-
tjenesten, der efterlod plads til forbedring.
På trods af det ustadige vejr op til løbet
blev SSK belønnet med 2.136 tilskuere.
RESULTAT
Polen
51
Danmark
35
Mikkel Michelsen
12
Lasse Bjerre
8
Anders Thomsen
8
Mikkel Bech
7
Sverige
21
Tjekkiet
16
Det danske sølvhold, fra venstre, holdleder Anders Secher, Mikkel Bech, kaptajn Mikkel Michelsen,
Anders Thomsen og Lasse Bjerre.
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...40
Powered by FlippingBook