Nr. 4 - Sep 2018

24 road racing / mb Jesper K. Jensen PR Af og til kan det betale sig at nulstille enkelte fokusområder og få en lille pause. I hvert fald for 24-årige Alex Schacht. Tilbage i 2015 valgte han at holde en international pause og skærpe sit fokus på kun at køre i Danmark. Dette var et klogt valg, da han sidste år vendte tilbage på den internationale scene med stor succes. Vi har taget os en snak med Alex om sidste års sæson, denne sæson og fremtiden. Motorbladet: Fortæl lidt om sidste års flotte sæson. Alex Schacht: Sæsonen sidste år var et comeback fra min side - efter to års pause fra motorcykelverdenen på den internationale scene. Det gik over alt forventning, og jeg havde flere top 10-placeringer. I sidste halvdel af sæ- sonen blev vi desværre nødsaget til at starte de sidste tre løb fra pitten, da vi havde overskredet antallet af motorer. COMEBACK KID Alex Schacht har efter sidste års forrygende internationale comeback fået mod på mere. Han ser lyst på fremtiden MB: Hvordan har din sæson været indtil videre? AS: Sæsonen har været en blandet fornøjelse. Sidste år kørte jeg i samme klasse på min Ducati Panigale R 1199. Alt det, jeg lærte sidste sæson, har jeg aktivt brugt i år. Jeg har haft farten fra den første afdeling, men Ducatien har set bedre dage. Dette har givet flere defekter og diverse tekniske fejl, som har medført, at jeg ikke har haft en weekend uden en defekt endnu. Vi kan dog se, at når alt spiller, kører jeg og blander mig i top 8. Midt på sæsonen, fik jeg et tilbud fra Motocorsa Racing, som er Ducati´s Junior Team i Superstock serien. Mo- tocorsa kunne godt se mit potentiale og ville gerne have mig på en af deres cykler til de resterende afdelinger af det Italienske Superbike Mesterskab, hvor Motocorsa kører med Ducati´s officielle testkører Lorenzo Zanetti. Tilbuddet var meget fair, men vi kunne bare ikke lige få de sidste detaljer på plads i kontrakten, da jeg gerne ville være sikker på en plan for 2019, som Motocorsa hverken kunne love eller afvise. Da jeg har et mål for 2018, hvor jeg skal køre i top 10 hver eneste gang - og med lidt held og medvind få mig en top 5 placering - er det utroligt vigtigt for mig, at jeg får den rette opbakning for at jeg kan indfri mit mål.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=