Nr. 4 - Sep 2018

28 speedway / mb ”Jeg glæder mig stadig som en lille dreng til hvert eneste løb.” Selvom Claus Vissing startede med at køre speedway som otte-årig, og efterhånden har været i sporten i tre fjerdedele af sit liv, elsker han stadig sporten og føler sig priviligeret over at få løn for at køre. ”Min hobby er mit job. Hvad mere kan jeg ønske mig? Det var jo det, jeg drømte om som dreng,” siger 32-årige Claus Vissing, der er født og opvokset i Sdr. Omme. Som dreng fandt han hurtigt ud af, at han ikke gad at spille fodbold eller håndbold, og da hans far tog ham med til speedway i Grindsted, var han solgt med det samme og har kørt lige siden. Først svendebrev, så kontrakt Claus Vissing viste sig at have talent for at køre speedway. Efter en suc- cesfuld 80cc-tid rykkede han op på 500cc og blev snart indlemmet i U-21 truppen. Og så tog karrieren fart. ”Som 20-årig var jeg med U-21-lands- holdet i England, hvor vi kørte nogle testmatcher med Jan Stæchman som landstræner,” erindrer Claus Vissing, som tilsyneladende gjorde sig meget positivt bemærket. ”Midt i sommerferien ringede Jan stæchman og sagde, at Stoke ville have mig, og så tog jeg til England.” Måske kunne han være kommet afsted endnu tidligere, men han havde en klar første prioritet på det tidspunkt. ”Jeg var i lære som klejnsmed, og jeg ville have mit svendebrev, inden jeg startede som professionel.” Den prioritet fortryder Claus Vissing ikke. Tør ikke regne på timelønnen For sin faglige baggrund gør han i den grad stadig brug af, hvorfor han også kalder sig selv semiprofessionel. I sommerhalvåret kører han speedway på fuld tid, mens han om vinteren arbejder som håndværker for nogle af sine sponsorer. ”Vi er faktisk en del professionelle speedwaykørere, som kalder os selv for semiprofessionelle,” siger han med et smil på læben. At droppe speedway og blive smed året rundt er dog ikke en del af overvejselserne, selvom timelønnen som håndværker formentlig overgår speedwaylønningerne. ”Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg kunne tjene, hvis jeg arbejdede 14 dage på en boreplatform i Nordsøen sammenlignet med, hvad jeg tjener i en tilsvarende periode som speed- waykører, hvor jeg flyver og kører mellem England, Danmark og Polen,” siger Claus Vissing. Det får ham nu ikke til at overveje at droppe speedway. Færre løb, flere udgifter Antallet af timer han bruger på speedway har han ikke helt overblik over. Men en typisk løbsuge inde- holder et par løb for de to britiske klubber Glasgow i Championsship og Somerset i Premiership samt danske Grindsted. I starten af året var han også tilknyttet en polsk klub, som han dog opsagde samarbejdet med, da de ikke var så gode til at udbetale løn. Selvom Claus Vissing er sin egen manager, skal han blandt andet betale en fuldtidsmekaniker i England, vedligeholde sit grej, dække rejseomkostninger - og også gerne have lidt til sig selv. Desværre er det hans erfaring, at pengene i speedway bliver færre. ”Jobbet som speedwaykører kræver rigtig meget planlægning i forhold til logistik, og jeg trækker også en del på resourcer fra familie og venner i løbet af sæsonen,” siger Claus Vissing. Engang var målet at blive verdensmester. ”Det når jeg nok ikke. I stedet fokuserer jeg på at præstere så godt, at mine klubber kan køre med i toppen af ligaerne, og så vil jeg også kvalificere mig til DM-finalen. Desuden er det vigtigt for mig at holde mig i god fysisk form,” siger Claus Vissing.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=