Nr. 4 - Sep 2018

29 speedway / mb PROFILEN Magnus E Heinesen Herning Speedway Klub Alder: 9 år Klasse: 85cc Motormærke: Suzuki Yndlingsbane: Uhre, Randers og Vissenbjerg Idoler: Nicki Pedersen, Hans Andersen, Ligeglad og Erik Gundersen ”Jeg rykkede op på 85cc i år, og det har været en spændende oplevelse. 85cc er sjovere end PW, for man kører stærkere og får flere venner i den ny klasse. Det sværeste ved 85cc er at komme godt ud af starten og få den godt rundt. Jeg er nu i gang med mit femte år, og i 2018 skal jeg bare lære 85cc at kende og blive bedre.Min bedste speedwayoplevelse var, da jeg vandt Kjærgaad Cup sidste år på 50cc.” Phillip Baad Vissenbjerg Bred Motorklub Alder: 5 år Klasse: 50cc Motor: Yamaha PW50 Yndlingsbane: VBMKs hjemmebane ”Min krop siger bare, at jeg skal køre speedway. Så derfor kører jeg. Det er sjovt at sprøjte jord op i himlen, køre stærkt, lave hjulspind og stejle. Men det er også sjovt at køre langsomt. Jeg startede med at køre på en el-knallert hjemme i haven, fordi min storebror også kører speedway. Jeg var fire år gammel, da jeg kørte på bane første gang. Jeg kører ikke på hold endnu - måske næste år.” Mads Dalum Kronjyllands Speedway Club Alder: 18 år Klasse: 500cc Motormærke : GM Yndlingsbane: Fladbro Idoler: Brian Andersen og Greg Hancock ”Jeg kørte 250cc, inden jeg startede på 500cc i år. 250cc er en rigtig god overgang til 500cc, fordi man får lært ting omkring cyklen og kørestil og lærer de store baner at kende. På 250cc prøvede jeg også at køre både EM og VM. 500cc er noget nemmere at køre i forhold til en 250cc, fordi der er flere hestekræfter. Det sværeste er at få mine starter til at fungere. Mit mål for 2018 er at blande mig i toppen af 2. division.” Lars Kvistgaard Privat ”Jeg kan se det år for år, at klubber- nes indtægter og dermed min løn daler. Men mine udgifter til cykler og stumper stiger samtidig. Det gør det sværere og sværere at forblive kører på mit niveau, for selvom jeg ikke er på Grand Prix-niveau, koster mine cykler det samme som for eksempel Nicki Pedersens og Peter Kildemands.” Et bevis på, at det går den forkerte vej, er antallet af løb i Claus Vissings kalender. ”Jeg kommer nok til at køre 60-70 løb i år. For nogle år siden kørte jeg det antal bare for én engelsk klub på en sæson”. ”Det gør ondt i hjertet” Den udvikling gør ham trist, ikke blot som professionel kører, men også fordi hjertet banker for sporten. ”Der er ikke noget gør mere ondt i mit hjerte, end når det går nedad bakke for speedway,” siger Claus Vissing, som dog sporer lyspunkter. ”Jeg synes faktisk, der er en positiv udvikling i Danmark. For eksempel hjemme i Grindsted, hvor der begyn- der at komme flere og flere tilskuere.” Men det er ikke kun på klubplan, at Claus Vissing er glad for Grindsted. Efter ti år har han skiftet bopælen i England ud med Danmark, og han og kæresten har nu købt hus tæt på byen. ”England er et godt land, men Dan- mark er bare bedre. Desuden betyder det faldende antal løb i England, at man lige så godt kan bo i Danmark,” siger 32-årige Claus Vissing, som ikke har planer om at gå på speedwaypen- sion foreløbigt. Som en 18-årig Han nyder stadig at køre, og egentlig har hans tilgang til sporten ikke ændret sig, selvom han har været professionel i over ti år. Han kører stadig for at score så mange point som muligt. ”Nogle gange har jeg også kørt for hårdt og kunne måske godt have kørt Der er få ting, Claus Vissing har fortrudt i løbet af sin karriere. Men at have skrevet kon- trakter med klubber, der er gået konkurs bagefter, kan godt ærgre ham. lidt mere forsigtigt. For eksempel kan jeg jo efter et styrt tænke, at det ene point, vi kæmpede om, måske alligevel ikke lige var tre ugers pause værd,” siger han, mens han pointerer, at det forpligter at være professionel. ”Både klubber og tilskuere vil jo se ræs, så det prøver jeg at give dem i hvert eneste heat. Men under en match tænker jeg nu overhovedet ikke på økonomi.” På spørgsmålet om, hvorvidt han stadig føler sig som den otte-åri- ge knægt, der lige er begyndt til speedway, når han først holder ved startsnorten, og den grønne lampe tændes, svarer han: ”Nej, der er jeg nok alligevel blevet atten.”