Nr. 4 - Sep 2018

37 speedway / mb TAK FOR HJÆLPEN Årets frivillige er indstillet af klubberne. Juryen, der træffer den endelige afgørelse, består af Erik Gundersen, Nikolaj Larsen og Thomas Pedersen. 5. Freddi Toft Freddi Toft kører rundt og hjælper ved mange løb, selvom han hverken kører selv eller har børn, der kører. Han elsker sporten og hjælper enten i ryttergår- den, som stævneleder, assistent eller som dommer. Han står også gerne i et sving, hvis det er der, de mangler hjælp. Han bruger mange timer på banen, og hvis han har muligheden, siger han aldrig nej til at hjælpe. 6. Moss Moss er der ved alle træninger, løb og arrangementer, hvor han sørger for licenskontrol, indskrivning til træning, kaffebrygning, hygge og røver-historier. Derudover er han altid klar på at drøne ud og åbne for spildevandstømning eller andet, når alle andre er på arbejde! Efter at sygdom har ramt ham, har han fået en lille el-crosser og kan nu drøne banen rundt, selvom benene siger stop. Derudover giver han en rørende og personlig velkomst til alle folk, der gæster klubben. 7. Merete Beck Merete har været fast beregner i snart 30 år og har stået for udfærdigelse af resultatlister, kort til alle kørere, modtagelsesdagenr m.m. Ofte arbejder hun mange timer i streg, uden mulighed for pause. Det kan være svært for andre klubber at finde beregnere, hvorfor Merete de senere år også har været bereg- ner i andre klubber. Hun nyder kontakten med kørerne og er indbegrebet af en rigtig frivillig. Hun tilbyder altid sin hjælp inden, hun bliver spurgt, og forventer ikke at få noget til gengæld. 8. Vivi Lank For en del af år siden kom Vivi til at sige, at hun godt kunne tage tjansen som sekretær, indtil de fandt en anden. Det er hun stadig og gør et kæmpe stykke arbejde for klubben. Hun sætter sig ind i alle love og regler og er et omvan- drende leksikon. Derudover er hun bestyrelsens tovholder med ”to do lister”, kontingent, løsning af diverse problemer ved løb, ligesom hun også gerne giver en hånd med salg og rengøring i kiosken. Man kan bare ringe til hende. Hun giver aldrig et nej, men er altid til stor hjælp. 9. Peter Mastrup Peter er næsten altid til stede i klubben og er en del af alt, hvad der sker i en klub, som holder mange løb. I 2018 påtog han sig arbejdet med at afholde Nor- disk Mesterskab, et af årets store internationale arrangementer, der krævede mange timers arbejde. Derudover har han udviklet et træningsregistreringspro- gram, som alle DMU’s klubber er blevet tilbudt at få glæde af. Dette har han flere gange præsenteret på DMU’s årsmøder. 10. Bettina Møller Bettina har gjort et kæmpe stykke arbejde med at organisere og strukturere bestyrelsens arbejde, herunder udvikle guides og vejledninger til arbejdsforde- ling og arbejdsopgaver. Hun har tilbudt andre klubber at få del i ovenstående materiale og holdt oplæg om emnet på Klublederseminaret sidste år. Bettina tager et stort slæb med træningsledervagter, når ingen andre kan, ligesom hun har taget de svære opgaver med at håndhæve reglerne omkring arbejdsdage og flagregler – selvom det ikke altid bliver taget godt imod.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=