Nr. 4 - SEPT. 2019

21 motocross / mb I 85cc var der tre danskere til start. Igen var det i et felt af stærke kørere fra hele verden, at de tre skulle forsøge at finde fodfæste. Lucas Bruhn, Nicolaj Skovbjerg og Magnus Gregersen formåede at kvalificere sig til søndagens finaler, hvor heldet dog ikke var på de danske drenges side. Lucas Bruhn kørte dog et blændende flot VM, og han sluttede som nummer 11 i verden. Både Nicolaj og Magnus røg ind i problemer hen ad vejen, men skønt der var potentiale til meget mere, blev de ved til den bitre ende - og det fortjener altid respekt. I 65cc havde Danmark fire små fyre med, og de var alle med på den store scene for første gang. Bestemt noget, der sætter sine spor, selvom man selvfølgelig er alt for sej til at indrøm- me den slags. Der var både nerver, spænding og så mange sommerfugle i maven, at de næsten kunne flyve afsted med den danske delegation. Det skete dog heldigvis ikke, og de danske drenge gav alt, hvad de havde under den italienske sol. Til slut mis- sede Frederik Stampe, Jacob Bloch, Gustav Thomsen og Mads Bengtson dog finalerne, men der blev tanket både oplevelser og masser af erfaring til fremtiden. Sundt for krop og sjæl Motorsport på eliteplan er hårdt, men det er også sjovt, udfordrende og læ- rer selv den mindste purk en knivspids om at arbejde dedikeret henimod at nå et mål. Skeptikerne vil måske påstå, at det bliver forældrenes drøm, når vi kommer op på eliteplan, men så skulle de tage en tur ned igennem rækkerne, når juniorerne skal ud at køre. Det er fokus og dedikation, som ethvert individ kunne lære noget af. Så lad os, for god ordens skyld, tage afslutningen af kampagnen med også til at afslutte beretningen fra årets Junior VM i motocross: ”Og hvor ellers kan man høre en pode prale af at kunne klare en 45-meters kasse, når han ikke engang selv kan lukke sine støvler? Børn er fantasti- ske, underholdende og mere dygtige på cyklen end man lige skulle tro. Motocross lægger en dæmper på sindet og giver kække krudtugler og kære kanaljer i knæhøjde muligheden for at fordybe sig. Det giver dem kammerater, udfordringer, en sans for disciplin og muligheden for at få krop og sind til at arbejde sammen på et plan, der ikke findes noget andet sted. Mere af det!”