Nr. 4 - Sep 2020

11 motocross / mb deres præstationer. Omtale skaber nysgerrighed, og nysgerrighed skaber interesse. Og den interesse ender som oftest ude hos den lokale klub, eller til DM-A, der bærer sin del af ansvaret for at få det hele til at blive til en prøvetur, en licens og den første brugte crosser hjembragt til skuret bag parcelhuset. Det skal se ud som om, motocross er noget, mange går op i – for det er det faktisk. Klip til den nuværende situation. Alle sportsgrene lider under de restriktio- ner, vi er nødt til at have for at kunne passe behørigt på hinanden. Hel- digvis foregår motocross i sin natur udendørs, på store åbne arealer, hvor andre sportsgrene er mere udsatte. Det betyder også, at DM-A ikke er afskrevet, og at der bliver fundet en dansk mester i år – om end rammerne er den største forskel. Uden tilskuere Formatet er, som vi kender det, selv- om løbene er skåret fra fem til tre og de alle afvikles i efteråret. Bommen falder, og første mand over stregen når tiden er gået, vinder. Ligesom det skal være. Til i år er der fundet plads til en ekstra klasse på dagen, så programmet bliver en anelse tættere pakket på banen, men ellers kan forskellen være svær at få øje på. Ændringerne springer først i øjnene, når man lader blikket glide ud på omgivelserne. Der er skruet helt ned for showet. Der er ingen banderekla- mer, ingen tilskuere, ingen summende ryttergård og ingen vajende vimpler i luften. For kørerne er det først og fremmest sært ikke at have flere personer med end blot en enkelt hjælper. DM-A er en fest, hvor venner mødes, og det sociale er i højsædet. Det er her, man mødes og diskuterer verdens gang. Nu er nøgleordene i stedet, at der skal holdes afstand, klasserne skal være opdelte, og interaktion skal foregå på et kun-nødvendigt niveau. Stemningen i ryttergården er ander- ledes. At motocross er en dybt social sport, er et faktum, så hos kørerne er den manglende interaktion et af de største tab under årets serie. Fremtiden Der er blevet lagt et massivt arbejde i at fastholde interessenter og sponso- rer til næste år, og arbejdet er blevet mødt med en bred forståelse. Alt, der har at gøre med at gøre DM til et brag af et event, er blevet skåret fra for at give pusterum og plads til, at der overhovedet kan gennemføres et løb. I det hele taget ligger der massiv koordinering, sene arbejdstimer og massevis af frivilligt knofedt for blot at stable en sæson på benene med så kort varsel. Sådan er det i år. Et nødvendigt onde, for at der overhovedet kan blive kørt motocross. Og lad os være ærlige: Anderledes, nedtonet motocross er alle dage bedre end intet motocross. Men hvad så med næste år? Kommer fansene og farverne tilbage? 2021 kan synes langt væk, men det kan lynhurtigt være over os. Bliver det et år uden restriktioner? Det håber en fælles dansk sportsverden på. Så vi kan få et DM-A med pomp og pragt, som vi kender det. Så vi kan få hele Danmark med ud og se motocross, og få omvendt endnu flere til at blive motocross-fans. Måske sæson 2020 alligevel kan bruges til noget positivt. Noget refleksivt. For motocross er bedst, når det summer af liv. Når der er farver, adrenalin, show og moderne eventyr på plakaten. 2020 bliver måske en lettere lukket fest, men det kan nemt bruges som springbræt til at brage sporten endnu længere ud til den brede offentlighed i 2021. Det fortjener den. Sidste afdeling af DM-A køres 27. september i Næstved. Billederne her på siden stammer fra DM-A 2019.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=