Nr. 4 - Sep 2020

27 speedway / mb Rudge, JAP og FIS Samlingen blev indviet i starten af 2018 og står tætpakket på loftet hos hans datter og svigersøn ved landsbyen Gesten mellem Kolding og Holsted. Og Ernst Bøgh erkender, at pladsen er ved at være trang, for: ”Jeg har én mere, der er lige ved at være færdig, og så har jeg seks-syv mere, som allesammen er forskelli- ge,” fortæller han og peger ned i den anden ende af lokalet og tilføjer: ”Vi lægger 25 kvadratmeter til derude. Og så er det det,” siger han - og smiler. Ens for de cykler, der har fundet vej til samlingen er, at de alle er køreklar uden nødvendigvis at have været startet op. ”Starter du dem op, så begynder de at lække olie og sveder og så videre.” Men, tilføjer han: ”For eksempel den her gamle polske FIS måtte jeg simpelthen bare høre, hvordan den lød.” Uden at blive spurgt fortæller Ernst Bøgh, at den blev bygget mellem 1956 og 58 som en kopi af JAP-mo- toren, og følger op med en længere fortælling om både polsk speedway, forskellen mellem JAP og FIS og – naturligvis – forklaringen på, hvordan den er havnet i speedwaysamlingen. Som tiden går under besøget står det klart for undertegnede, at der til hver eneste cykel følger unikke historier. Om det så handler om den første speedwaycykel i Holsted ejet af en smedelærling, mærker som Rudge og Weslake, en af cyklerne fra filmen Kongernes Fald, en kopi af brode- rens Kurt cykel (slæbeskoen var det eneste, han efterlod), stel han selv har fremstillet, en iceracing- og en langbanecykel og så videre – og så videre. Men for Ernst Bøgh handler det ikke kun om at fortælle om cyklerne. Det handler lige så meget om at forvandle dem. Ved nogle af cyklerne er der billeder, der for lægmand ligner en bunke rust og gammelt jern. Men grundet ihærdighed og teknisk snilde formår Ernst Bøgh at skabe skinnende ”nye” speedwaycykler ud af det.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=