Fra garagen til EM-podiet: Laura Raunkjær vil stadig mere

Det begyndte med en lille ATV i familiens værksted. I dag står Laura Raunkjær med en EM-sølvmedalje, VM-erfaring og ambitioner om fortsat at udvikle sig blandt Europas og verdens bedste motocrosskørere.

Motocross har været en del af Laura Raunkjærs liv, siden hun som barn begyndte at køre på den lille ATV, der stod hjemme hos familien. Hendes far havde tidligere selv kørt motocross, og selvom han ikke længere var aktiv, stod der stadig en motorcykel i garagen.

Først forsøgte han at få Lauras søster interesseret i sporten, men det blev aldrig rigtig til noget. I stedet var det Laura, der begyndte at køre rundt på ATV’en, når lysten meldte sig.

Det blev begyndelsen på et liv med utallige timer på motocrossbanerne.

– Min far har kørt tidligere, og han havde en motocross stående i garagen. Derudover stod der en lille ATV i værkstedet, som jeg kørte lidt på, når det lige passede ind, fortæller hun.

Laura fik sin første licens omkring 2010, men det var først flere år senere, at motocrossen for alvor fik fat i hende.

Et vigtigt vendepunkt kom i 2018, da hun blev danmarksmester. Resultatet gav hende troen på, at hun kunne nå længere.

– Da jeg fik en lille smule succes, greb det mig endnu mere. Derfra gik det hurtigt med at komme ud og køre EM og VM. Det gør noget ved ens selvtillid, når man får lov til at konkurrere på de større hylder.

En bronzemedalje, der gav appetit på mere

I 2022 kørte Laura Raunkjær sig til en samlet tredjeplads ved EM. For mange ville en bronzemedalje være toppen. For Laura blev det i højere grad et bevis på, at der stadig var mere at hente.

– Jeg følte ikke, at jeg var færdig. Jeg følte, at jeg havde mere i mig, selvom jeg lige var rykket op på en større motorcykel, og alt stadig var nyt.

Medaljen øgede ambitionerne, men den førte også til en periode, hvor forventningerne til sig selv blev vanskelige at håndtere. Laura ville ikke blot tilbage på podiet. Hun ville et eller to trin højere op.

Jagten på de næste resultater betød, at hun til tider stillede så store krav til sig selv, at det fik den modsatte effekt.

– Jeg har haft alt for høje forventninger til mig selv og ikke været i stand til at håndtere dem. Så er jeg i stedet kommet til skade.

Det mentale pres har især vist sig ved de største løb. Når Laura har stået ved en VM-afdeling med store forventninger til sin egen præstation, har hun nogle gange haft svært ved at finde den afslappede og naturlige kørsel, som hun ved, hun besidder.

– Det er lidt, som om jeg glemmer, hvordan man kører motocross, når jeg kommer ud og har for høje forventninger til mig selv. Så starter man lidt forfra.

Det betyder ikke, at hendes VM-afdelinger har været dårlige. Men hendes egne ambitioner har været højere end de resultater, hun indtil videre har opnået.

For at arbejde med den mentale del af sporten har Laura blandt andet fået hjælp fra den tidligere danske landstræner Emil Larsen.

– Han er rigtig god til den slags. Han ved, hvad han laver, og han er virkelig hjælpsom.

Et skifte gav øget køreglæde

Frem mod 2026-sæsonen skrev Laura kontrakt med et udenlandsk team. Hun kører nu på en Honda CRF250R, og samarbejdet har givet hende ny motivation.

Laura skiftede til Honda i 2025 og havde i første omgang et godt samarbejde med den danske Honda-forhandler JØ. Da der efterfølgende kom et tilbud fra et hollandsk team, var muligheden for stor til at afslå.

– Jeg har en motorcykel, der virkelig spiller, og som jeg rigtig godt kan lide at køre på. Det har givet mig en helt anden motivation i år. Selvom der har været en masse bøvl gennem sæsonen, har glæden ved at køre på motorcyklen gjort en kæmpe forskel.

Den fornyede køreglæde har også kunnet ses på resultaterne. I sommeren 2026 tog Laura endnu et skridt op ad EM-podiet og sikrede sig sølvmedaljen.

Resultatet var kulminationen på flere års arbejde og samtidig en understregning af, at hun havde haft ret i, at bronzemedaljen i 2022 ikke var endestationen.

Motocrossen skal passes ind i voksenlivet

Samtidig med at Laura har jagtet internationale resultater, har hun færdiggjort sin uddannelse som autoteknolog. Nu venter en ny hverdag, efter hun har fået job hos Tesla som kørende servicetekniker.

Det betyder, at motocrosskarrieren fremover skal kombineres med et fuldtidsarbejde.

– Jeg føler, at jeg begynder at nå et punkt, hvor arbejdsmarkedet også kalder lidt. Jeg vil rigtig gerne nå længere, men det hele skal hænge sammen.

Hun har fået lovning på fleksibilitet, så der også næste år kan blive plads til VM-afdelinger. Men for Laura er det afgørende, at der fortsat er tid til at træne på et niveau, som gør en VM-satsning meningsfuld.

Planen er at fortsætte i VM-serien og supplere med en anden international national serie. Det kan eksempelvis være i Holland, Tyskland eller Sverige, afhængigt af hvordan løbskalenderen kommer til at se ud.

– Jeg har et håb om at fortsætte med at køre VM og udvikle mig. Men det skal også hænge sammen med mit arbejde.

Tidligere har skolegangen gjort det muligt at planlægge træning og løb med en vis fleksibilitet. Samtidig har hun arbejdet hos sin far, når der var behov for hjælp. Indtægten herfra har sammen med støtten fra en række sponsorer været med til at finansiere motocrosssatsningen.

Men sporten har også krævet afsavn.

– Det er ikke, fordi jeg ser mine venner hver uge. Der er noget socialt, man er nødt til at ofre.

Med et fuldtidsjob bliver planlægningen endnu vigtigere. Laura forventer dog, at hun hurtigt finder en rytme, hvor træningen enten kan placeres tidligt om morgenen eller efter arbejdsdagen.

I løbet af sæsonen foregår en stor del af træningen i Hedeland. Banen ligger blot et kvarters kørsel fra hendes hjem, og klubben har været fleksibel, når det har været vanskeligt for hende at nå træningen inden for de normale åbningstider.

Om vinteren kræver motocrossen længere ture og flere weekender væk hjemmefra. Det bliver en udfordring i den nye hverdag, men Laura er ikke klar til at slippe ambitionerne.

Hun har allerede bevist, at hun kan komme tilbage efter skader og perioder med for høje forventninger. Nu handler det om at finde balancen mellem ønsket om at nå endnu længere og den nye tilværelse som færdiguddannet.