God jul og godt nytår 2024
Kære medlemmer
Endnu en sæson går på hæld med masser af aktiviteter og nye kørere i DMU.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, til vi ses på banerne igen i 2025.
Nedenfor kan I læse relevante informationer om 2025 sæsonen.
Sekretariatet holder juleferie
Sekretariatet holder juleferie
DMU’s sekretariat holder julelukket fredag d. 20. december frem til og med onsdag. 1. januar. Det vil derfor først være muligt at komme i kontakt med sekretariatet igen fra torsdag d. 2. januar.
Licensbestilling åbner 1. januar
Licensbestilling åbner 1. januar
Fra 1. januar åbner DMU sin licensbestilling for 2025-sæsonen. Husk, at du først skal købe et aktivt klubmedlemskab fra 1. januar (kan købes her 1. januar), før du kan købe kørerlicens eller logge på DMU’s app – også fra 1. januar (kan købes her 1. januar)
Og husk, at sekretariatet først er tilbage fra juleferie d. 2. januar, hvor vi kan hjælpe både klubber og kørere med eventuelle spørgsmål.
Licenspriser i 2025
Licenspriser i 2025
I 2025 vil der være en marginal stigning på 25 kr. på alle DMU-kørerlicenser.
Kørernummer i Motocross & Enduro
Kørernummer i Motocross & Enduro
I både Motocross og Enduro har man indført regel om, at kørernumre frigives d. 1. marts for alle uden aktiv licens.
Det vil sige, at man senest den sidste dag i februar skal have købt licens for 2025-sæsonen til den pågældende sportsgren, hvis man vil beholde sit kørernummer fra 2024.
OBS: Salg af alle 2025 licenser åbner 1. januar.
Afmeld dit gamle kørernummer
Dertil er det vigtigt, at man afmelder sit kørernummer i både Motocross og Enduro, hvis man skifter klasse i 2025 og dermed ikke længere har brug for sit kørernummer i sin gamle klasse.
Hvis du køber licens og vælger kørernummer i ny klasse, afmelder systemet nemlig ikke kørernummeret fra din gamle klasse.
Der er lavet denne vejledning til booking af kørernummer (for Enduro), som man kan finde hjælp i
Du kan læse mere om valg af kørernummer i alle sportsgrene DMU’s medlemsguide her
Medlemsguide - kom godt i gang i den nye sæson
Medlemsguide – kom godt i gang i den nye sæson
I vores medlemsguide finder du masser af nyttige informationer om at være medlem af DMU.
Det kan være en stor hjælp for alle nye, at gøre dem opmærksom på guiden
Starttilladelser
Starttilladelser
Selvom der på ”bagsiden” af DMU’s kørerlicenser i appen er angivet en starttilladelse, ønsker nogle udenlandske løbsarrangører en starttilladelse som et dokument ved siden af licensen.
Nedenfor kan du derfor finde link til den digitale ansøgningsblanket for starttilladelser.
Starttilladelsen er KUN gyldig sammen med et aktivt DMU licens.
Formularen kan dog IKKE bruges ifm. deltagelse i udenlandske ligaer i Speedway (her skal bruges en anden formular, som også er tilgængelig i nedenstående link).
Samtidig er det fortsat ansøgerens ansvar:
- At have et gyldigt DMU licens for indeværende år.
- At sætte sig ind reglerne for de løb, man ønsker at deltage i.
- At deltage i løb indenfor FIM Europe samarbejdet mellem de officielle europæiske motorsportsforbund, hvor DMU licenset er gyldigt.
Er dine stamdata opdateret?
Er dine stamdata opdateret?
Husk at tjekke, om dine data i DMU’s medlemssystem er opdateret.
Er dine kontaktinfo rigtige? Får du de rigtige notifikationer fra løbskalenderen? Etc. Det er en stor hjælp for både dig og os, hvis dine data er opdateret. Brug derfor gerne 5 minutter på at gå dem igennem.
DMU’s Licens app
DMU’s Licens app
Husk, du kan se dine licenser, nyheder og tage forskellige kurser i DMU’s licens-app.
Vær opmærksom på, at du SKAL have et aktivt medlemskab af en DMU klub, for at du kan logge ind på din profil i appen.
Du kan købe medlemskab i de fleste af DMU’s klubber her: https://shop.dmusport.dk/
Med et aktivt klubmedlemskab kan du herefter logge ind på appen med dit sædvanlige DMU-login.
Har du brug for at nulstille dit DMU-login, kan du gøre dette i DMU’s medlemssystem: https://fs.dmusport.dk/log-ind
Find mere info om at logge ind i DMU’s systemer og en vejledning til appen her
Registrér din skade digitalt hos DMU
Hos DMU foregår din skadesregistrering digitalt via vores hjemmeside.
Det er vigtigt at registrere din skade som kører hos DMU efter et uheld ved træning eller løb.
Skadesregistreringen er nemlig grundlaget for, at vores forsikringsselskab efterfølgende kan behandle sagen, når man som kører anmelder sin skade hos selskabet, efter man bl.a. har fået foretaget en méngradsvurdering.
Du kan finde DMU’s blanket til at registrere din skade som kører her: dmusport.dk/skadesanmeldelse/
Linket til online formularen er også tilgængelig menuen i DMU’s app og i vores oversigt over vigtig information til kørere i DMU
Køb indslusningslicens (igen) i 2025
Køb indslusningslicens (igen) i 2025
Husk, at DMU tilbyder indslusningslicens til alle førstegangs-kørere i DMU, eller hvis man har været uden kørerlicens i tre år eller mere.
Mange kørere har allerede benyttet sig af tilbuddet om et billigere indslusningslicens i 2024 – også efter 1. august, hvor sæsonen var ved at gå på hæld.
Så hvis du er én af dem og har købt indslusningslicens efter 1. august i 2024, så kan du købe en indslusningslicens igen fra 1. januar for hele 2025.
Besøg DMU’s kursusportal
Besøg DMU’s kursusportal
På DMU’s kursusportal finder du de kommende kurser, som gør det muligt for dig at varetage rollen som official, dommer, stævneleder o.l.
Det er ikke muligt at tilmelde dig selv i Kursusportalen som almindeligt medlem af DMU, da tilmeldingen skal ske gennem bestyrelsen i din klub.
Tag derfor fat i din klub for at aftale betaling og tilmelding, hvis du ønsker at komme på et kommende kursus inden for din sportsgren.
Du finder kursusportalen på https://kursus.dmusport.dk/kurser
Læs mere her under Uddannelse på hjemmesiden: https://dmusport.dk/organisation/officials-i-dmu/
Internationale FIM og FIME licenser
Internationale FIM og FIME licenser
FIM skiftede i 2024 til en anden forsikringsudbyder i forbindelse med deres mesterskabslicenser. Der sker ikke de store ændringer, men med ændringen af udbyder kommer der nye krav til indberetning:
- Først og fremmest er det vigtigt, at man som kører har et GYLDIGT BLÅT sygesikringsbevis.
- Derudover er det en nødvendighed at indberette skader hurtigst muligt efter en ulykke, ligesom man ikke må forlade landet, hvor skaden er sket, før man har været i kontakt med forsikringen. Overholder man ikke dette, risikerer man at miste sin dækning.
Husk: Ved udstedelse af mesterskabslicenser fra FIM og FIM Europe, der skal køreren fremvise licensen i form af den PDF, som er blevet tilsendt køreren.
FIM har en række procedurer ved køb af internationale mesterskabslicenser. Derfor skal du være opmærksom på følgende i 2024-sæson:
- Du skal indsende en helbredsattest til DMU (gøres hvert år)
- Du skal underskrive og indsende FIM’s antidopingerklæring sammen med helbredsattesten (gøres hvert år)
- Når det første mesterskabslicens bestilles, vil køreren automatisk modtage en mail fra FIM med beskrivelse af procedure for den elektroniske underskrift. Check derfor en ekstra gang, at det er den korrekte mailadresse du har stående i din profil i DMU’s licenssystem, for det vil være den mailadresse, som FIM mailer til.
OBS: (4.) DIF har dertil et E-learningkursus. Har man bestået dette i 2024, er det ikke nødvendigt at tage det igen 2025.
FIM og FIM Europe mesterskabslicenser, f.eks.:
- VM/EM World Championship and Cup events (alle grene)
- FIM international meetings, herunder ligakørsler i Speedway.
Forsikringsbetingelser for mesterskabs-licenser (EM &VM)
Forsikringsbetingelser for mesterskabslicenser
FIM har meddelt ændring i forsikringsbetingelserne for deres mesterskabslicenser, der bruges af deltagere ved EM- og VM-løb.
Hvis man pådrager sig en skade ifm. med løbsdeltagelse, skal licensindehaveren (køreren) anmelde sin skade til FIM’s forsikringsselskab IMENS man er i det land, hvor skaden er sket.
Rejser man ud af landet, og f.eks. hjem til Danmark, kan man ikke længere anmelde skaden.
Man kan læse om FIM’s forsikringsbetingelser for mesterskabslicenser her: