Herning Speedway Klub – fra ét medlem til en af Danmarks største ungdomsklubber
Tilbage i 2021 var situationen kritisk. Der var kun ét medlem tilbage, og klubben, og Herning Speedway Klub stod på kanten af at lukke.
Var det sket, ville Uhre Motorsport Center kun have haft én forening tilbage, nemlig Herning Motocross, som så stod alene med hele ansvaret og huslejen.
Men nogle ildsjæle nægtede at give op.
De samlede klubben op fra næsten ingenting, og begyndte at bygge noget nyt.
Visionen var klar:
– En klub med fællesskab og sammenhold i centrum.
– Et sted hvor børn og unge kan have et tilhørssted – et sted at komme, et sted at træne, et sted at skabe sociale netværk og venskaber.
– Et miljø, hvor de unge kan udvikle deres talent i en sport, der i mange år har været presset på rekruttering.
Allerede nu har strategien båret frugt.
I dag har vi:
– Lidt over 100 medlemmer
– Skabt en af Danmarks største ungdomsklubber i speedway
– Et stærkt fællesskab, hvor forældre, frivillige og unge står skulder ved skulder.
Men vi stopper ikke her.
Vi arbejder målrettet videre for at styrke klubbens rammer og økonomi. Vores drømme og næste skridt er at:
– Stå klar med et 500cc-hold i fremtiden.
– Investere i nyt grej som traktor og vandvogn, så banen altid kan holdes i topform.
– Bygge en ny ryttergård – den nuværende er gammel og trænger i den grad til en udskiftning, så vi kan give vores unge og frivillige moderne rammer at udvikle sig i.
Vi er stolte af den rejse, vi allerede har taget sammen – og taknemmelige for alle medlemmer, forældre og frivillige, der har gjort det muligt.
Herning Speedway Klub er et levende bevis på, at når ildsjæle, sammenhold og passion går hånd i hånd – så kan man skabe noget helt unikt.



