Imponerende sejr af de danske U 24 kørere
Tekst: Jacqueline Seidlitz
Oversat: Sören Steno
Fotos: Lars Schröer
Da der gennem dagen var mange regnbyger over speedwaybanen i Ludwigslust, var banen meget krævende for de 4 deltagende hold, som skulle kæmpe om 2 pladser til finalen i U24 i franske Macon i slutningen af juli.
På papiret var de enkelte hold kendetegnet ved et stærkt felt, og det gav udsigt til et meget spændende løb. De danske kørere klarede den vanskelige bane i det dårlige vejr bedst.
Efter den første runde lå de unge danske kørere lige med det tjekkiske hold. Derefter kunne det danske team med holdleder Hans Andersen i spidsen tydeligt skille sig ud fra de andre hold og opnåede 13 heatsejre ud af 20 heat.
Det var helt tydeligt allerede under træningen, hvor meget glæde holdet havde ved at deltage i løbet. I tiden mellem træning og selve løbet kom der flere regnbyger, så banen var meget glat i starten af løbet. Man danskerne tilpassede sig hurtigt baneforholdene og fandt det rigtige set-up.
Der var en meget fin holdånd. Man udvekslede erfaringer og informationer, og optrådte som et samlet team.
Det fremhævede også Hans Andersen, der var mere end tilfreds med sine drenge:
– I går var et stolt øjeblik for mig som teammanager, ikke kun fordi teamet vandt matchen, Men også fordi at kørerne håndterede de vanskelige forhold så professionelt. Alle mekanikerne var positive, og der var en god stemning i ryttergården på den lange dag, der begyndte kl. 10 om formiddagen på banen og sluttede med Champagne-brusebad kl. 19.00.
– Det betyder, at vi den 26. juli rejser til Macon, hvor vi møder holdene fra værtslandet Frankrig, Polen, og England. Jeg glæder mig til at lede det her team i kampen, og forhåbentlig kan vi få Europamesterskabstitlen med hjem.
I heat 10 var der en uhyggelig episode, de tjekken Daniel Klima styrtede imens han lå i front på 3. omgang. Benjamin Basso, der lå lige bag ham kunne ikke undvige og styrtede ligeledes.
Daniel Klima måtte en tur på sygehuset, fordi der var formodning om, at han havde brækket fod og skinneben. Benjamin Basso slap med hudafskrabningen på albuen. Ved at afkøle albuen med isposer blev han i stand til at køre sine næste 2 heat, som han vandt.
Mikkel Andersen begyndte matchen med en 3.- og en 2. plads, men var i stand til at forbedre sig og fik derefter 2 heatsejre. At Bastian Pedersen er en af de bedste U24 Kørere hersker der ikke tvivl om. Det viste han i alle sine heats, hvor han opnåede i alt 11 point. Det samme gjorde Villads Nagel, og Jonas Knudsen bidrog med flotte 8 point til sejren.
Spændende var det, hvem der blev nr. 2 i matchen og dermed skulle have den anden billet til finalen i Macon.
Indtil sidste runde lå England og tjekkerne lige med 25 point. Til sidst kunne englænderne sikre den anden plads til finalen.
Ved et heat kunne tjekkerne ikke stille en kører til start pga. skade, og de fik derfor ingen point i heatet. På sidstepladsen sluttede det totalt nedkæmpede hold fra værtslandet Tyskland.
Udtalelser fra de danske kørere efter løbet:
Benjamin Basso
– Løbet i Ludwigslust var et svært løb, ikke kun for mig, men for alle kørerne, da banen var mere udfordrende end forventet grundet regnvejr. Vi kæmpede os igennem og fik sejren hjem til Danmark. Jeg er meget tilfreds med min egen præstation, da jeg laver maksimum point, og dermed hjalp Danmark så meget som overhovedet muligt. Super flot indsats af alle kørerne fra Danmark, jeg er stolt af vores resultat og ser frem til finalen i Macon!
Jonas Knudsen
– Det var en god dag for drengene. Alle kæmpede trods de svære forhold.
Villads Nagel
– Dejlig sejr i dag i tyske Ludwigslust, hvor vi alle 5 drenge gjorde alt, vi kunne, og det gav pote og 1. pladsen og dermed en plads i finalen, selvom banen var meget udfordrende.
Mikkel Andersen
– Utrolig glad for vi kunne få gjort et godt stykke arbejde som et hold og gå videre til finalen. En dag, som startede lidt sløjt for mit vedkommende, men efter skift af cykel, gik det rigtigt stærkt igen. Så super glad for, at jeg fik det vendt og kunne hjælpe holdet videre. En super god dag med drengene i rødt og hvidt er altid fedt.
Bastian Pedersen
– I dag kørte jeg U24 European Championship i Ludwigslust. Banen var super fin i træningssessionen. Men efterfølgende kom der en masse regn hvilket gjorde, at banen blev meget vanskelig. Jeg lavede 11 point til Danmark, hvilket var med til, at vi vandt.
Resultat
1. Danmark 51 Point (B. Basso 12, B. Pedersen 11, V. Nagel 11, M. Andersen 9, J. Knudsen 8)
2. England 33 point (D. Kemp 9, L. Flint 8, D. Thompson 8, J. Jenkins 6, J. Mulford 2)
3. Tjekkiet 29 point (A. Bednar 12, J. Kvech 9, D. Klima 4, J. Macek 4, J. Jenicek 0)
4. Tyskland 7 point (B. Iken 3, J. Wynant 2, P. Hyjek 1, M. Hegener 1, M. Häusl 0)










