Ingen adgang til baner i Sverige 15.05.2020

Nogle kørere i Danmark har fået henvendelser fra svenske klubber om genoptagning af træning i Sverige. Dette er dog ikke godkendt af SVEMO, som nu har talt med de svenske klubber.

Vi er løbende i kontakt med SVEMO, som afgør, hvem der må køre på deres baner under corona-situationen. Her er vi blevet kontaktet af SVEMO i går med meldingen om, at flere danskere igen tager til Sverige for at køre, selvom der endnu ikke er givet tilladelse til, at udenlandske kørere må benytte sig af banerne i Sverige

Vi vil komme med en udmelding, når SVEMO ændrer sine retningslinjer.