Til Speedway
Til forside

Jagten på SEC-pladser skydes i gang lørdag

Vejen mod årets SEC EM-serie begynder for alvor denne lørdag, hvor de to første kvalifikationsrunder køres i Mureck og Stralsund – Danmark har Jonas Knudsen med i Mureck mens Rasmus Jensen erstatter en skadet Anders Thomsen i Stralsund. De fem bedste kørere fra hver kvalifikationsrunde avancerer videre til SEC Challenge, hvor pladserne i finaleserien skal fordeles.

Danmark har ligeledes to kørere med i kvalrunde 3 i franske Lamothe som køres den 16. maj.

Der køres altså i alt 3 kvalrunder, hvor 5 kørere fra hver runde går videre til Challenge – fra Challenge går 6 kørere videre til finaleserien.

Årets finaleserie afgøres over fire afdelinger i Zielona Góra, Güstrow, Rzeszów og Pardubice, hvor nogle af Europas bedste speedwaykørere senere på året skal kæmpe om guldet. Allerede kvalificerede til serien er blandt andre Leon Madsen og Michael Jepsen Jensen, som begge sikrede sig en plads via sidste sæsons placeringer. Udover de to danskere er også Patryk Dudek, Andzejs Lebedevs, Nazar Parnitskyi og Kacper Woryna allerede kvalificeret til finaleserien.

Danmark har stolte traditioner i EM-serien og har gennem årene markeret sig flot med flere medaljer i både guld, sølv og bronze. Derfor bliver det spændende at følge weekendens kvalifikationer.

Vi ønsker alle danske kørere held og lykke i jagten på en plads i årets SEC-serie.

Startlisterne kan ses her: