Til Motocross
Til forside

Klaus og Xander Hansen overrækkes Peter Hansens Æresdiplom

Under DM B afdelingen d. 30. august kunne Peter Beck, Formand for Motocross Sportskommissionen, overrække Peter Hansens FIM Europe æresdiplom til sønnen Klaus Hansen.

Overrækkelsen fandt sted på Nybøl-banen hos Sønderborg Motor Club , hvor Peter Hansen kom ind i motocrosssporten og DMU, da hans søn Klaus begyndte at køre i klubben for år tilbage.

Sammen med Klaus Hansen var hans egen søn og Peter Hansens barnebarn, Xander Hansen, med oppe og modtage FIM Europe æresdiplomet og blomster.

Peter Hansen blev ved årets FIM Europe-kongres posthumt udnævnt til æresmedlem – en stor anerkendelse for hans mangeårige og betydningsfulde indsats i motocrosssporten.

FIM Europe motiverede bland andet udnævnelsen med ordene:

“Peter Hansen er udnævnt til æresmedlem i FIM Europe for hans kæmpestore indsats indenfor MX-sporten og mangeårige arbejde med udvikling af alle grene indenfor motocross.”

Peter Hansen gik desværre bort i april 2024. Gennem sit engagement i både DMU’s Motocross Sportskommission og FIM Europe har Peter Hansen haft en enorm betydning for sporten og de mange frivillige og kørere, som han har samarbejdet med gennem årene.