Ikke haft tid eller skadet

Mange svarer, at de ikke længere har tiden til at dyrke sporten eller at de har været ude pga. en skade. Nogle angiver, at de har et ønske eller planer om at vende tilbage til sporten.

For få træningsmuligheder

Mange savner flere muligheder for at træne og dermed udøve sporten mere regelmæssigt. Begrundelserne er forskellige:

• Nogle kørere ønsker i det hele taget bare mere enduro-aktivitet.
• Nogle ser træningsmuligheder som et grundlag for at lokke flere til sporten, uden at de skal kastes ud i løb som deres første kontakt med Enduro.
• Slutteligt er nogle slet ikke interesseret i at køre løb og vil helst køre for det sociale og for at få motion.

Det er selvfølgelig muligt at træne med sin Endurolicens og enduromaskine på DMU’s motocrossbaner. Men ud fra svarerne generelt, kan man også se et stort ønske for netop at køre Enduro, hvorfor træning på motocrossbanerne ikke nødvendigvis dækker alles ønsker.

For dyrt sammenlignet med aktivitetsniveau

Mange angiver, at sporten er for dyr med medlemskab og licens i forhold til mængden af løb og træninger.

Det er blevet sværere med årerne at finde områder til at afholde løb, heriblandt også at leje militære områder, som mange også er bekendt med i deres besvarelser. Her er oprustningen af det danske forsvar jo bl.a. med til at mindske lejemulighederne.

Antallet af særligt løb kan altid være en udfordring fra år til år, selvom SK Enduro og løbsarrangører bestræber sig på at afholde mindst 5 DM-afdelinger om året.

Men sammenholdt med ønsket om flere træningsmuligheder, vil SK Enduro gerne fokusere på at afholde flere breddetræninger, som vil gøre det muligt både at træne terræncross samt tekniske spor med forhindringer, så der er noget for en enhver smag til samme aktivitet.

Mange bud på ”det sjoveste” Enduro

Mange har svaret på, hvad de ser som den sjoveste form for Enduro. Og helt konkret kan man inddele svarerne i fire svargrupper:

• Løb skal laves med mere teknik og forhindringer (mindre terræncross)
• Løbene er fine, som de afvikles nu
• Løb skal laves med mere fart og terræncross (mindre teknik og forhindringer)
• Mange ønsker i det hele taget længere spor

I første omgang må man sige, at Endurosporten favner bredt og vækker interesse hos mange typer af kørere. Hvilket i sig selv er rigtig godt.

Udfordringen kommer selvfølgelig med de begrænsede muligheder for løb og aktiviteter, hvor det er svært at sikre, at alle kørere oplever nok af det ene eller det andet gennem sæsonen.

Vores løbsafvikling er altid begrænset af, hvor og hvornår, det er muligt at afholde en DM-afdeling. Derfor kan det være meget svært at finde den rette balance gennem en sæson.

Klassesammensætning og køretid

Mange svarer også, at man skal blive bedre til at justere sammensætningen af klasser, særligt når der kun er få deltagere i enkelte klasser, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at slå klasser sammen.

Dertil bliver der efterlyst alternativer til de eksisterende klasser. Både i forhold klasser med mindre køretid end 3 timer, men også nye klasser for kørere på andre typer maskiner med interesse for DMU Enduros aktiviteter.

Blandt andet angives et ønske om særlige klasser med mindre køretid og mindre svære/tekniske spor, for kørere på ATV’er eller adventure bikes, da de almindelige endurospor kan give for mange skader (fysiske og maskine) for kørere på disse maskiner.

Enduro er ikke så hyggelig (længere)

Flere svarer også, at de ikke oplever Endurosporten som ”hyggelig”.

Nogle beretter om, at kørerne kan være meget efter hinanden i forhold til at bryde reglerne, mens andre oplever at blive hundset med, når der skal ryddes op efter et løb.

Det er ikke noget nyt, at tonen er blevet værre mange steder, også i DMU’s sportsgrene herunder Enduro.

SK Enduro opfatter dog stadig, at mange hygger sig ved løbene, men at enkelte dårlige oplevelser selvfølgelig kan fylde og præge sæsonen meget.

Så det gælder for alle i Endurosporten, også folkene i SK Enduro, når vi gerne vil opfordre til bedre dialog mellem hinanden.

Vi er en lille sport med meget dedikerede udøvere, og det betyder, at vi skal være gode til administrere sporten sammen og at der skal hjælpes til i fællesskab.

Det er ikke kun dommer og stævneleder, der skal administrere reglerne på ordentlig vis og med en sober tone. Det gavner ingen, hvis man som kører eller official starter i det røde felt og eskalerer en situation, hvis det kan håndteres med ordentlig dialog eller en protest til dommeren.

Dertil er det heller ikke kun løbsarrangøren og nogle enkelte frivillige, der skal sørge for at rydde op efter et løb. Det er arbejdet simpelthen for stort til. Nogle vil jo forståelig nok gerne være fri for at rydde op, hvorfor den generelle tone omkring oprydningen hurtig kan blive spids.

Så vi håber, at vi alle i 2026 både kan blive bedre til at tale pænt til hinanden og ikke mindst hjælpe hinanden, når det kommer til at udøve sporten. For ansvaret ligger hos os alle.

For alternativet er desværre, at både de frivillige, løbsarrangørerne og kørerne mister interessen, med det resultat at tilslutningen til dansk Enduro bliver mindre og mindre.