Nyhedsbrev fra SK Road Racing
Foto: Henning Christensen
September 2024
Tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i Road Racing blev afviklet i fantastisk sommervejr på Ring Djursland, hvilket betød at banen stod knivskarpt og virkelig indbød til at køre stærkt.
De moderne klasser havde finale, og mesterskabsmedaljerne blev således uddelt efter sidste omgang. Nu mangler vi blot classic-klasserne som drager til Sokndal i Norge på den nye bane ved Stavanger. Her afholdes i weekenden 13 – 15 september finalerne i classic Road Racing, for både de danske og de nordiske mesterskaber. Løbet i Sokndal er tt rent motorcykel arrangement. Husk at melde dig til på både DMU siden, og følge linket til den Norske side, du finder samme sted.
Hvis løbet i Norge bliver en succes for banen med mange tilmeldte, er vi stillet i udsigt, at det vil kunne gentages til næste sæson. Vi håber det bedste, da vi som bekendt er hårdt presset på banetid her i Danmark.
Vi ses derude,
SK Road Race