Til Speedway
Til forside

Peter Kildemand indstiller karrieren efter sæsonen

Arkivfoto: LPL-Foto

Den danske speedwaykører Peter Kildemand har besluttet at indstille sin aktive karriere efter denne sæson. Det har han selv offentliggjort på sine sociale medier.

Dermed sætter Kildemand punktum for en lang og flot karriere, hvor han gennem mange år har været en markant profil i både dansk og international speedway. Undervejs har han repræsenteret Danmark på højeste niveau og blandt andet fejret store nationale og internationale resultater, sejre i Speedway Grand Prix-serien og ikke mindst var han en del af holdet der vandt VM for hold i 2014.

Peter Kildemand har ikke kun markeret sig gennem sine præstationer på banen. Gennem hele sin karriere har han været et godt forbillede og repræsenteret både DMU og Danmark på forbilledlig vis.

DMU vil gerne takke Peter for hans store indsats for dansk speedway og for de mange oplevelser og resultater, han har været med til at skabe gennem årene.

Vi ønsker Peter alt det bedste i den sidste del af sæsonen, og ikke mindst med det, han vælger at kaste sig over, når speedwaykarrieren er slut.