Rasmus Jensen og Mikkel Michelsen kvalificeret til SEC-serien
Danmark kan se frem til en stærk repræsentation i årets Speedway Euro Championship-serie efter weekendens SEC Challenge i Lonigo, Italien.
Både Mikkel Michelsen og Rasmus Jensen sikrede sig en plads blandt de kørere, der kvalificerede sig til den endelige EM-serie, og dermed føjer de sig til Leon Madsen og Michael Jepsen Jensen, som allerede var direkte kvalificeret via sidste sæsons resultater.
Mads Hansen var ligeledes med i Challenge og kæmpede med om en plads helt frem til de afgørende heats. Danskeren sluttede som nummer syv og missede dermed lige akkurat kvalifikationen
Resultatet betyder, at Danmark har fire kørere i årets SEC-serie: Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Mikkel Michelsen og Rasmus Jensen.
Den første afdeling af årets Speedway Euro Championship køres i Zielona Góra den 18. juli.



