Til Motocross
Til forside

Regnfuld VM-afdeling i Portugal

Foto: MXGP

Der skulle mere end store mængder regn til for at holde kørere og publikum væk fra MXGP i Portugal.

Regnen gav dog udfordringer, efterhånden som banen blev mere mudret og medtaget igennem weekenden.

Danskerne kæmpede ihærdigt, men havde svært ved at holde kadencen i de forskellige klasser.

Magnus Smith var godt med i begge heat, hvor han lå i midten af feltet og hentede point, men han blev desværre også sat bagud efter et uheld.

Det betød, at han endte som nummer 22 på dagen og nu ligger på en 19. plads i den samlede stilling i MX2-klassen.

Nicolai Skovbjerg var igen i aktion i EMX 250-klassen, men kom bagud fra start og havde store udfordringer med at finde farten og forbedre sin position på den mudrede bane.

I første heat kunne han hente 7 point, der var nok til en 20. plads på dagen, og som betyder, at han nu ligger på en 11. plads i den samlede EM-stilling.

I EMX 125-klassen var Bertram Thorius til start, hvor han hentede 8 point og en 19. plads på dagen, mens han nu ligger som nummer 21 i den samlede EM-stilling.