Stærk start på talent- og elitegruppens første fysiske samling
Torsdag blev første samling for en del af talent- og elitegruppen gennemført sammen med fysisk træner Mathias Gryning – og det blev en rigtig god start på forløbet.
Dagen forløb som planlagt med forskellige fysiske tests af kørerne, hvor deltagerne var William Pedersen, William Ruby, Markus Storm og Magnus Kristoffersen samt de tilknyttede trænere. Stemningen var positiv hele dagen, og både kørere og trænere mødte op med stor motivation og lyst til at udvikle sig.
Undervejs blev der også sat fokus på en række vigtige emner uden for selve træningen, blandt andet opvarmning, kost, forberedelse og andre præstationsfremmende områder. Emner, som der vil blive arbejdet endnu mere med på de kommende samlinger i løbet af året.
Deltagerne får nu udarbejdet personlige træningsprogrammer hos Mathias Gryning, der følger kørerne og deres træning det næste stykke tid.
Tak for en god dag til alle der deltog!






