Stort tillykke til Casper Alstoft – Årets Frivillig 2024
Formanden fra Ballerup Skovlunde Motocross Klub, Casper Alstoft, er udnævnt som Årets Frivillig 2024.
Casper er indstillet for sit utrættelige arbejde for at sikre, at klubben fungerer optimalt og for at alle medlemmer føler sig velkomne og inkluderede.
Han har stået for en stor del af prøvekørslerne uge efter uge og har været god til at rekruttere nye medlemmer og få hjulpet dem godt i gang samt motivere og fastholde dem i sporten.
Hans engagement i at forbedre klubbens faciliteter og sikre, at alle medlemmer har de bedste muligheder for at dyrke deres sport, er bemærkelsesværdigt.
Casper har også arbejdet aktivt på at skaffe sponsorater, hvilket har gjort det muligt for klubben at tilbyde el-crossere i forskellige størrelser som prøvemaskiner.
Casper er kendt for sin venlige og imødekommende natur, og han gør altid en ekstra indsats for at sikre, at alle føler sig velkomne i klubben.
Han er utrolig hjælpsom i forhold til at få nye medlemmerne i gang og det er alt fra at vejlede om køb af motocross og udstyr, til at hjælpe dem ordentligt i gang og hjælpe og vejlede med reparation af maskinerne.
Tillykke til Casper Alstoft med den velfortjente titel som Årets Frivillig.
Du kan læse om alle de indstillede til Årets Frivillig 2024 her.