Svemo åbner for udenlandske kørere – opdateret 26.06.2020

Mandag d. 22/6 har Svemo meldt ud, at de igen giver tilladelse til udenlandske kørere, heriblandt danske, til at deltage i både træning og løb på deres baner med gyldigt licens fra sit hjemland.

Ønsker man at køre i Sverige, skal man fortsat holde sig opdateret på de danske ind- og udrejseregler.

Statens Serum Institut har lavet en liste med ”sikre” lande samt regioner i Sverige. Listen vil danne grundlag for Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning gældende fra d. 27/6, hvor man ikke behøver at gå i karantæne efter hjemrejsen til Danmark.

Se listen her

Udenrigsministeriet anbefaler også alle danskere at downloade deres app “Rejseklar”, hvis du skal ud at rejse

Har man derfor et gyldigt DMU-licens og overholder man den opdaterede rejsevejledning fra Udenrigsministeriet gældende fra d. 27/6, vil det igen blive muligt at køre på Svemos baner i visse svenske regioner og vende hjem til Danmark igen uden at gå i karantæne, så længe man ikke tager ophold i regioner undervejs, som ikke er kategoriseret som ”sikre” i den opdateret rejsevejledning.

Læs nyheden og retningslinjerne fra Svemo her