Tilmelding og materialer til DMU Repræsentantskabsmøder & Klubkonferencer 2026
Kære klubbestyrelse,
Det er en fornøjelse at byde jer velkommen til Repræsentantskabsmøderne lørdag d. 7. marts og Klubkonferencen d. 8. marts i Middelfart.
Formålet med DMU’s repræsentantskabsmøder er at fungere som det øverste organ i Danmarks Motor Union (DMU). På møderne aflægges beretninger, regnskab 2025 godkendes, og der afholdes valg til tillidsposterne i DMU og Sportskommissionerne.
Inden møderne er der mulighed for at indsende forslag.
Vær opmærksom på, at fristen for indstilling af kandidater samt fremsættelse af forslag er lørdag den 14. februar 2026.
Sammen skaber vi resultater og udvikling
Med overskriften “Sammen skaber vi resultater og udvikling” sætter Klubkonferencen rammen for at styrke sammenholdet i DMU.
Gennem dialog og samarbejde mellem klubber, Sportskommissioner og Hovedbestyrelsen skaber vi det fælles afsæt, der skal drive motorsporten i Danmark fremad de kommende år.
Hædring af medaljevindere
Udover det formelle program, vil der også være mulighed for at hygge, snakke og ikke mindst fejre vores VM/EM-medaljevindere fra 2025, lørdag aften efter middagen.
Programmet for dagene ser i overskriftsform således ud:
Lørdag – 7. marts
Kl. 08:00 – 09:00 – Ankomst og morgenbuffet
Kl. 09:00 – 12:30 – DMU’s repræsentantskabsmøde, inkl. uddeling af hæder til jubilarer
Kl. 12:30 – 13:30 – Frokostbuffet
Kl. 13:30 – 17:00 – Sportskommissionernes repræsentantskabsmøder
Kl. 18:00 – 22.00 – Fælles 3 retters middag, hædring af internationale medaljevindere fra 2025
Søndag – 8. marts
Kl. 08.00 – 09.00 – Morgenmad for overnattende gæster
Kl. 09:00 – 12:00 – Klubkonference med temaet: med temaet: “Sammen skaber vi resultater”
Kl. 12.00 – 12.30 – Frokostbuffet
Kl. 12.30: Hjemrejse
*Der tages forbehold for ændringer
Klubkonferencen vil blive ledet af https://nicolajholmboe.dk/om/
Nicolaj har mangeårig erfaring som blandt andet proceskonsulent i Team Danmark og andre specialforbund under DIF.
Opstillingsblanketter:
Her kan du finde blanketter til opstilling til DMU’s Hovedbestyrelse, Sportskommissioner, Motocrossfonden, Intern revisor, samt fremsættelse af forslag:
- Opstilling som Hovedbestyrelsesmedlem
- Opstilling til Sportskommission (både formand, medlem og suppleanter)
- Opstilling til Motocrossfonden
- Opstilling som Intern revisor
Fremsættelse af forslag til DMU samt Sportskommissioner:
Ønsker du at fremsætte forslag der skal tages på dagsorden til enten DMU’s repræsentantskabsmøde eller sportskommissionsmødet udfyldes blanketten nedenfor:
Vær opmærksom på at deadline for indstilling af kandidater samt fremsættelse af forslag, er lørdag den 14. februar 2026.
Dagsordener
For møderne hos:
Deltagerbetaling
Vi har opstillet pris-pakker, alt efter hvordan man ønsker at deltage i arrangementet
1. Deltagelse lørdag til begge Rep.møder: 950,00 kr. pr. person.
2. Deltagelse lørdag kun til SK Rep.møde, uden frokost: 500,00 kr. pr. person.
3. Deltagelse lørdag til begge Rep.møder, Fællesmiddag lørdag samt konference søndag, uden overnat: 2300,00 pr. person
4. Deltagelse lørdag til begge Rep.møder, Fællesmiddag lørdag samt konference søndag/i delt dobbeltværelse: 2750,00 kr. pr. person
5. Deltagelse lørdag til begge Rep. møder, Fællesmiddag lørdag samt konference søndag /i enkeltværelse: 2950,00 kr. pr. person
6. Deltagelse Klubkonference søndag, uden morgenmad, men med frokost buffet: 775,00 kr. pr. person
Sted
Hele arrangementet bliver afholdt på:
HUSET i Middelfart
Hindsgavl Alle 2,
5500 Middelfart
Tilmelding
Tilmelding til årets Repræsentantskabsmøde og Sportskommissionernes repræsentantskabsmøde sker online gennem nedenstående link:
Tilmelding: Sker via dette link og er bindende
Tilmelding skal ske senest fredag den 6. februar 2026
Vel mødt
DMU’s Hovedbestyrelse



