Tre danskere i medaljekampen før SEC-finalen
Arkivfoto: LS Photo / Lars Schröer
Fredag den 2. oktober falder afgørelsen i årets SEC EM-serie, når fjerde og sidste afdeling køres. Set med danske øjne er der lagt op til en særdeles spændende afslutning, hvor alle tre danskere fortsat er med i kampen om medaljerne.
Leon Madsen står bedst placeret inden finalen. Han ligger nummer to i den samlede stilling og er á point med førstepladsen på 34 point.
Michael Jepsen Jensen er ligeledes helt med fremme. Med 33 point ligger han nummer fire – blot ét point efter toppen – og har dermed også alle muligheder for at blande sig i medaljekampen.
Mikkel Michelsen ligger på syvendepladsen med 28 point og er også fortsat i spil til en medalje, hvis resultaterne flasker sig i den afgørende afdeling.
Stillingen er med andre ord helt tæt inden sæsonens sidste løb, og der venter en spændende aften med masser på spil for de danske kørere.
Vi glæder os til en intens afslutning på årets SEC-serie og ønsker Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen og Mikkel Michelsen held og lykke i kampen om EM-medaljerne.



