Til Speedway
Til forside

Tre danskere jagter plads i SGP3-finalen

Arkivfoto SGP3: SGP.com

Tirsdag den 16. juni og onsdag den 17. juni køres semifinalerne i SGP3 i tjekkiske Pardubice, hvor tre danske talenter skal kæmpe om en plads i årets VM-finale for 250cc-kørere.

Danmark stiller med Elias Jamil, Niklas Bager og Storm Thomsen, som alle håber at sikre sig en af de eftertragtede finalepladser til afgørelsen i polske Wroclaw den 19. juni.

SGP3 er verdensmesterskabet for speedwaysportens yngre internationale kørere. Konkurrencen er benhård, og feltet tæller nogle af verdens største talenter under 16 år.

Danmark har gode minder fra mesterskabet. I 2025 sikrede Villads Pedersen sig verdensmesterskabet efter en imponerende præstation i finalen i Prag, hvor han vendte en svær start til guld med fire heatsejre i træk.

Vi ønsker de 3 danske kørere held og lykke!