Til Motocross
Til forside

Vær med til at udvikle kørerne og dansk motocross

Motocross-Træneren er vigtig for at styrke sporten og kørerne i de danske klubber.

Derfor tilbyder DMU et Motocross-Træner Forløb for alle, som gerne vil bidrage til at udvikle vores kørere på tværs af alder og ambitioner.

Motocross-Træner Forløbet starter med et træner-kursus hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Kursus afholdes over en weekend i marts, og man kan deltage i Århus eller Brøndby.

Med bestået DIF-kursus fortsætter du i DMU’s Motocross-Træner Forløb.

Gennem 2026 fortsætter forløbet sammen med tidligere MX-landstræner, Emil Larsen, som underviser.

Forløbet består af fem tema-dage gennem sæsonen med teori og praksis for at blive Motocross-Træner. Tema-dagene med Emil Larsen som underviser afholdes på hverdage.

Hermed får du en masse gode værktøjer, så du kan hjælpe den næste generation af kørere i din klub med at blive bedre og opnå deres sportslige ambitioner.

Læs mere praktisk info om pris og tilmelding her.

Du er også velkommen til at kontakte Emil Larsen, hvis du har spørgsmål til forløbet.