MOTORBLADET FEB.2013 - page 12

12
motorbladet
Der var engang, hvor Christoffer Gøth ikke altid vidste hvad der var
rigtigt og forkert. Af og til rodede han sig ud i ballade, og derfor
måtte han på opholdsted for unge i problemer. Det var faktisk her,
han først stiftede bekendtskab med motorsporten.
Sporten tændte ham i 2006, da Christoffer Gøth tullede rundt på
en crosser på en gammel mark, guidet af en god ven. Vennen fore-
slog Christoffer Gøth at prøve Mini RR, og han kørte sit første løb
samme år. Det gav Christoffer Gøth så meget blod på tanden, at
han i 2007 valgte at stille op til sit første løb.
2008 var året, hvor han stillede op på en Honda cbr 125 og op-
nåede en fornem placering samlet som nr. 10 i årets DM. Det var
første rigtige skridt i retning mod kampen om DM, og i 2009 var
han endnu tættere på målet som Danmarks bedste i sin klasse, da
han blev nr. 3 i den samlede stilling.
Motorsporten var med til at gøre en stor forskel i Christoffer Gøths
liv. Gennem sporten og de mange mennesker, der på tværs af
teams altid er klar til at yde hinanden en hjælpende hånd, fik han
positive oplevelser og gode bekendtskaber. Christoffer Gøths store
talent var endnu en god grund til at holde ved, træne seriøst og
lære at gebærde sig på den rigtige måde.
I 2010 tog Christoffer Gøth springet til en større cykel og samtidig
blev han en del af Team Carstens MC, hvor bl.a. Ulrik Døssing Niel-
sen kørte. Det var Ulrik Døssing Nielsen, der fik Christoffer Gøth
ind i teamet, da han kendte Christoffers mekaniker Kim Haun. Ulrik
Døssing Nielsen ville gerne se Christoffer Gøth på en større cykel.
Sammen med teamet drog de til Tjekkiet og indtog banen i Brno,
hvor der blev trænet flittigt trods en hel uge med regn, og allerede
her viste knægten både vilje og talent til at køre stærkt trods det
dårlige vejr. Træningerne fortsatte på Padborg Park og tiden var
inde, mente Ulrik Døssing Nielsen. Nu kunne Christoffer Gøth del-
tage i DM i 600 Rookie klassen.
Samme år kunne han med hjælp fra teamet og hans mentor Ulrik
køre sejren hjem . Han blev samlet vinder af Rookie 600 klassen.
I 2011 fortsatte Christoffer Gøth hos Team Carstens MC og tog
skridtet videre til 600 Supersport, stadig med Ulrik Døssing
Nielsen som mentor og Kim som mekaniker. Gøth opnåede en
samlet placering som nr. 6 ved sæsonens afslutning. Christoffer
Gøth var ikke selv helt tilfreds med resultatet trods den benhårde
konkurrence, der er i DM-feltet.
2012 var så året, hvor Christoffer Gøth for alvor trådte i karak-
ter. Et nyt team så dagens lys, da Ulrik Døssing Nielsen stiftede
Team Solhaven Road Racing, og dette team skulle Christoffer Gøth
naturligvis være en del af. De startede under sydlige himmelstrøg
med træning i Spanien, og Christoffer Gøth endte med at få en
forrygende sæson. Han blev kåret som dansk mester i 600 Super-
sport og fik sandelig også et wildcard til EM stocksport i Spanien
på Albacete. Christoffer Gøth havde nogle forrygende dage i det
spanske og fik stor hjælp af bl.a. Rene Prang, som kæmper for
vores talentudvikling.
Christoffer Gøth blev desværre kørt af banen under løbet på Al-
bacete og måtte skuffende vende hjem til Danmark, dog med en
kæmpe oplevelse i rygsækken.
Christoffer Gøth vil her i 2013 satse endnu engang på 600 super-
sport DM og har en stor drøm om Honda Euro Cup, men må nok
nedtone sine drømme om Europa, da budgettet ikke kommer til at
række til at rejse ud. Han håber derfor, at mulige sponsorer vil være
med til at virkelig gøre hans drøm.
I dag lever Christoffer Gøth på den rigtige side af loven og har
taget afstand til sin rodede fortid. Netop derfor vil han gerne takke
de folk der har hjulpet ham under hans store udvikling samt de
gode oplevelser han har haft i forbindelse med sporten. De ved
selv hvem de er!
Facts om Christoffer Gøth
Nr#:
16
Cykel:
Kawa zx6r fra 2009
Livret:
Mad Lavet af Ulrik Døssing
Team :
Team Solhaven Road Racing
Klub:
AMK
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11 13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,...36
Powered by FlippingBook