MOTORBLADET FEB.2013 - page 6

6
motorbladet
Forrygende. Uforglemmelig. Fuldstændig fantastisk. Sådan ville
de fleste nok betegne Michael Jepsen Jensens 2012-sæson: Han
vandt fire ud af de syv U21VM-afdelinger og var på podiet i yderli-
gere to. Han vandt U21VM samlet foran den regerende polske ver-
densmester Maciej Janowski og så fik han debut på landsholdet
til årets World Cup, hvor Danmark gik hele vejen og vandt finalen i
svenske Målilla.
Den 20-årige speedwaykører sætter dog ikke selv de største ord
på 2012. Især kan det være svært at sætte en finger på hvad der
fyldte mest:
”Jeg synes der var så mange store ting i den sæson, Grand Prix-sejr
i Vojens, verdensmesterskabet med holdet i Målilla og så U21VM.
Jeg havde måske regnet med at jeg kunne vinde U21VM, mens de
to andre var noget mere overraskende. Men jeg kan ikke vælge én
ting, der er størst”
En enkelt skuffelse
I en ellers fantastisk sæson var der dog også en enkelt stor skuf-
felse, som kom i Kroatien, hvor Michael Jepsen Jensen kørte Grand
Prix Challenge og endte sidst, uden at score nogle point.
Han er godt klar over, at det er netop det løb folk finder frem, hvis
de skal finde noget negativt om 2012.
”Jamen det siger jo sig selv. Det nede i Kroatien var slet ikke godt
nok, det skal der rettes op på i år, nu vil jeg med i Grand Prix-serien
i næste sæson,” siger han.
Mange havde nok regnet med at Michael Jepsen Jensen ville få et
wild card efter sin flotte sæson, men da de fire pladser blev uddelt,
var det uden danske Jensen.
”Det er lidt en lettelse, at jeg ikkefikdetWildCard: Nuhar jeget årmere
tilatbyggemitteamopogfåstyrpådethele.Jegergladfordetekstraår”
Efter sådan en supersæson kan Liglad næsten kun skuffe i 2013.
Men Liglad er ligeglad:
”Den eneste jeg kan skuffe, er mig selv. Jeg sørger altid for at
sætte realistiske mål for mig selv. Andre må sætte de mål for
mig de vil, men det er mine egne mål, der betyder noget,” siger
han og forsætter: ”For at vinde titler skal man jo være heldig.
For eksempel ved hold VM er vi fire, der skal præstere. Jeg kan
jo kun gøre mit bedste og det gør jeg. Det er ikke skuffende,
hvis det ikke bliver til guld, for der er så meget der er afgøren-
de for om man vinder eller taber. Et enkelt uheld kan afgøre det.”
Rejsen til Sydamerika
Da man op til 2012 sæsonen offentliggjorde at U21VM serien skul-
le til Argentina var mange skeptiske, men fine ord fra FIM og en
masse løfter, der siden ikke blev holdt, gjorde at det blev en dyr
omgang for mange af kørerne. Selv et verdensmesterskab overbe-
viser ikke Michael Jepsen Jessen om at han skal forsvare sin titel.
”Jeg ved endnu ikke om jeg kører U21VM i 2013, der er alt for
mange afdelinger og det er meget dyrt. Turen til Argentina var en
oplevelse, men det tog for lang tid. Jeg kan godt mærke at jeg
mangler de 14 dages fri til at besøge sponsorer og få styr på det
herhjemme,” siger han.
Endnu er det dog ikke afgjort om han forsvarer sin titel ”Jeg stiller
op hvis jeg føler jeg har råd. Hvis jeg stiller op er det mit mål at
genvinde titlen.”
Målet for ’13
Mens U21 VM er uafklaret for Liglad, har han sat sig helt andre
klare mål.
”Jeg vil som sagt gerne køre mig i Grand Prix-serien. Udover det
vil jeg gerne have et par grand prix-afdelinger allerede i år, og så
vil jeg selvfølgelig gerne med til hold-VM igen,” siger han, men
understreger: ”Jeg prøver jo altid at gøre mit bedste, alle løb er
vigtige. Jeg vil gøre det så godt som muligt for mine klubber.”
Michael Jepsen Jensen har gennem flere år kørt fast i de bedste
rækker i Sverige, Polen og England, så han er allerede et navn,
folk kender. Men efter sejren i Vojens og verdensmesterskaberne
begynder folk rundt omkring at se ham som en af stjernerne, frem
for et talent på vej frem.
Michael Jepsen Jensen mener ikke, at titlerne betyder det store, men har
masser af resultater at prale med. Ved Danish Motorsports Awards var han
den mest nominerede kører.
Michael Jepsen Jensen var nomineret i tre kategorier ved Danish Motor-
sports Awards og tog prisen sammen med VM-holdet.
1,2,3,4,5 7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,...36
Powered by FlippingBook