Nr. 1 - FEBRUAR 2015 - page 37

37
dmu
/ motorbladet
Året 1922 tegnede til at skulle blive
et højdepunkt i Petersens karriere
med deltagelse i Grand Prix løbet
Paris – København. Med en køre-
tid på 30 timer og 43 min. vandt
Albert Petersen DMU’s ærespræ-
mie og Danmarksmesterskabet.
Der blev i sæsonen kørt en mængde
klubløb og en sæsonafslutning
ved det danske motorgrandprix
Danmark Rundt i tre dage. Det
var i særdeleshed Albert Petersen,
der gjorde sig bemærket i disse
pålidelighedsløb med flere sejre på
den dansk fremstillede motorcykel
NIMBUS, kaldet ’Kakkelovnsrø-
ret’.
Aktiv på Glostrup-banen
Da de første motorbaner åbnedes i
1920 – 22 var Albert Petersen også
aktiv der.
Den 12. august 1922 åbnede
den nye store Glostrup-bane.
Men glæden blev til sorg, idet
mekaniker M. P. Jensen i et af de
første løb forulykkede og afgik
ved døden.
 
Da de største chok
efter det alvorlige uheld havde lagt
sig, blev der afviklet nogle gode
og spændende løbsdage med stor
tilstrømning af publikum. Des-
værre skulle der ikke gå lang tid,
før banen igen var skueplads for
et alvorligt styrt. 

På sæsonens
sidste løbsdag 1. oktober 1922
skete ulykken i fjerde start, der var
et invitationsløb for solomaskiner.
Norton-køreren Fr. Hansen lagde
sig straks i spidsen for feltet, men
i sidste sving gik Albert Petersen,
som kørte på en Indian, hurtigt
frem. Da Hansen samtidig fik stop
på grund af maskinskade, kolli-
derede de, og begge kørere ramte
jordvolden langs banens yderside
og slog kolbøtter i luften for øjnene
af de rædselsslagne tilskuere. 

Til at begynde med så det ud til, at
begge kørere var sluppet nogen-
lunde heldigt fra styrtet, men
da Albert Petersen klagede over
smerter i ryg og bryst, beordrede
stævnelægen ham omgående bragt
til amtssygehuset i Glostrup. Alle-
rede inden, han nåede hospitalet,
havde han mistet bevidstheden,
fordi han havde pådraget sig svære
indre kvæstelser. Heller ikke på
hospitalet lykkedes det at bringe
ham til bevidsthed. 

Kl. 24 blev
det meddelt, at Albert Petersen var
afgået ved døden, 30 år gammel, på
toppen af sin karriere. Han efterlod
sig sin hustru og en 7-årig søn.
Budskabet om Albert Petersens
død blev modtaget med sorg af alle
motorsportens venner i Danmark.
Han ligger begravet i et familie-
gravsted på Brønshøj Kirkegård,
hvor hans grav stadig kan ses.
Kilder: Motorsportens Blå Bog 1914
– 1939 Marianne Rosberg, barne-
barn af Albert Petersen Motorsports
Memorial.

1921: Danmarksmester i 24 timers parløb
1922: DMU’s ærespræmie, Paris-København, danmarksmester
†1.10.1922
Det fine kaffestel fra Skagensløbet
Ærespræmien fra Paris-København,
1922
T.v. ’London’s ærespræmie, t.h. DMU’s mester-
skabspokal 1921
1...,27,28,29,30,31,32,33,34,35,36 38,39,40
Powered by FlippingBook