10
motocross
/ mb
Unge Marcus Thomsen er en af dem
der har ambitioner med sin sport,
og han har samtidig tiltrukket sig en
del opmærksomhed herhjemme med
sin iver, sin flid og sit talent. Han
kører i den bedste klasse herhjemme
på trods af sine kun 15 år, og han
har også forsøgt at prøve sig af på
fremmede kyster, og det er også i
udlandet, at hans nyeste eventyr
stammer. Marcus har nemlig fået
chancen for at komme til USA, hvor
Quad-sporten er større end noget
andet sted i verden. Her skal han køre
en fuld sæson af deres mesterskab
på den anden side af dammen.
Det er et kæmpe skridt for en dansk
quad-kører, og samtidig en blåstemp-
ling af Marcus talent på fire hjul. Et
talent, han har fremelsket, siden han
var to år. 2016 blev brugt på at køre
med i den bedste og hurtigste klasse
herhjemme, og her var Marcus med i
kampen om mesterskabet lige til det
sidste. Som absolut yngste mand.
Motorbladet stillede den unge kører
nogle spørgsmål om hans kommende
USA-eventyr, der meget vel kunne
blive starten på noget stort.
MB: Hvad har din største ople-
velse med quad været?
Marcus Thomsen: ”Min største
oplevelse var i sommeren 2016, hvor
jeg blev nummer fire på RedBud i
USA, til det amerikanske mesterskab
i Quad. Den placering gjorde, at
jeg blev bemærket i USA og faktisk
blev tilbudt at komme med i et team
derovre, som hedder Hinson Racing.
Efter grundig overvejelse og i samråd
med mine forældre takkede vi dog nej
tak. Det ville medføre et alt for stort
pres, som mine forældre syntes, jeg
skulle vente lidt med at tage på mine
skuldre.”
MB: Du har åbnet en del øjne
ved at være med i toppen, på
trods af at du ikke er så gam-
mel. Hvordan har folk reageret
på det?
Marcus Thomsen: ”De fleste synes,
det jeg kan er fedt og har respekt
for, så langt jeg er kommet. Og det
er selvfølgelig ikke mindst på grund
af et fornuftigt mantra, der hed-
der: Træning, træning og træning,
men samtidig også på grund af de
fantastiske mennesker omkring mig.
I Danmark har jeg to gode og dygtige
mekanikere. Carsten Frederiksen,
som laver mine cykler fra løb til løb,
og Mike Antonsen, som altid er med
ude til løb som coach og mekaniker
på løbsdagene. I USA har jeg også
fuld opbakning fra mekaniker og af-
fjedringsmekaniker, som også sørger
for mine cykler. Så det er en god og
sund kombination af mange ting.”
MB: Nu skal du til USA og
prøve, hvordan kom den idé i
stand?
Marcus Thomsen: ”Jeg har kørt nogle
forskellige løb i USA i løbet af de
sidste par år, og i sommers deltog
jeg så i tre afdelinger af de nationale
mesterskaber. Fordi det gik så godt,
besluttede vi at køre hele serien af
nationale mesterskaber i 2017. Det er
11 afdelinger henover seks måneder,
og første afdeling er til Daytona
Supercross.”
Marcus Thomsen har kørt quad i tretten år, selvom han kun er femten. Nu skal han prøve
talentet af i USA. Enkelte afdelinger af den amerikanske serie gik så godt sidste år, at den
unge, danske quad-kører nu tager hele sæsonen “over there”.
MB: Hvad er dine forventnin-
ger til turen?
Marcus Thomsen: ”Mine forventnin-
ger er høje, og jeg vil gøre alt for at
komme på podiet. Jeg ved, det bliver
rigtig hårdt, da niveauet er meget
højt derovre, og der er virkelig kamp
om det. Selv de helt unge er nærmest
fuldtids-profesionelle. Men jeg tror
på mig selv, og jeg går til opgaven på
et fornuftigt grundlag, føler jeg.”
MB: Hvordan er USA anderle-
des på quad-fronten i forhold
til Danmark?
Marcus Thomsen: ”Det er kæmpe-
stort i USA, og landet er det største,
man kan køre indenfor quad. Det er
de fedeste baner, og på de samme
baner, som der køres AMA med
to-hjul på.”
MB: Til slut, hvad håber du på
at opnå med din sport?
Marcus Thomsen: ”Mit mål er at blive
professionel, og det kan kun lade sig
gøre i USA, hvor de bedste lever af
det. Så ja, jeg kan godt se mig selv
bo i USA, og jeg har tænkt mig at
gøre alt hvad jeg kan, for at forfølge
drømmen.”
Hvor langt Marcus kommer med sin
amerikanske drøm, må tiden vise. Den
rette indstilling har den unge dansker
i hvert fald, og vi håber at han får
Dannebrog til at blafre over there, og
sætter dansk quad på verdenskortet!