Background Image
Previous Page  18 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 40 Next Page
Page Background

18

off track

/ motorbladet

Søren Brahe

Privat

PROFILEN

THOMAS STEGEMEJER

FYENS MOTOR SPORT

37 ÅR

Beskæftigelse:

Politimand

Kørernummer og klasse:

#50 enduro B

Maskine:

KTM exc 300 Six Days 2013

Hvor mange år har du kørt enduro´?

-Jeg er i gang med min fjerde sæson. Jeg har ikke tidligere kørt hverken

cross eller enduro. Jeg har tidligere kørt på gademaskiner.

Hvad gør enduro til den bedste motorsport for dig?

-Alsidigheden i terrænet og at man ikke kender sporet inden løbet, så det

er ens for alle. Ligeledes det skiftende underlag og den lange køretid på 3-4

timer. Jeg synes, at det er fedt at køre i så mange timer - disponering af løbet

er vigtigt. Man skal køre klogt.

Din bedste præstation/fedeste oplevelse?

-Da jeg i 2013 vandt DM i enduro C og rykkede op i B-klassen.

Hvordan og hvor ofte træner du?

-Jeg styrketræner og løber typisk to gange om ugen. Derudover træner jeg

på diverse enduro-spor eller crossbane en gang om ugen. Ugerne op til et løb

træner jeg lidt mere, hvis tiden er til det.

Hvem er vigtige mennesker for din endurosport i Danmark?

-Endurosporten i Danmark holdes i gang af få ”fyrtårne”. I mit område er det

Dan Uno fra Enduro Danmark Vest, der yder en kæmpe indsats i forbindelse

med fede træninger i nye områder samt afholdelse af DM løbene.

Hvad er det fedeste enduro-spor?

-Lige pt. er det det fedeste spor i Juelsminde. Det er en rigtig godt endu-

ro-spor med stejle op- og nedkørsler samt god variation.

Kan du lide træstammer, bildæk og andre forhindringer?

-Jeg er ikke til ekstrem enduro, men synes det er fedt med nogle forhindrin-

ger. Vi har f.eks. tidligere i et løb kørt over en gammel bil, hvilket er med til at

gøre sporten mere publikumsvenlig.

Hvad er dit mål for 2015?

-Jeg vil i top ti i alle DM løbene.

DANIEL MØRCH

BØRKOP MOTOR SPORT

25 ÅR

Beskæftigelse:

Tømrer

Kørernummer og klasse:

#22, enduro A

Maskine:

Suzuki RMZ 450

Hvor mange år har du kørt enduro og lignende sporter?

-Jeg kører nu min anden enduro-sæson, men har kørt cross i fem år og trial i

tre år. Derudover har jeg sideløbende kørt BMX, cykeltrial og mtb.

Hvad gør enduro til den bedste motorsport for dig?

-Det er da klart alle de uventede forhindringer, som skal forceres for at

komme fra punkt A til B.

Din bedste præstation/fedeste oplevelse?

-Kørte sidste år Wild West DM afdeling i Oksbøl, hvor det blev til en 3. plads i

B-klassen. Det var min fedeste oplevelse.

Hvordan og hvor ofte træner du?

-Jeg træner, når jeg har lyst og hver gang, vi får mulighed for at køre i

militært terræn, grusgrav eller privat skov. Jeg dyrker ikke nogen form for

konditræning, men jeg holder af og til formen ved lige med downhill/ dirtjump.

Hvem er vigtige mennesker for din sport?

-Når sporten er så lille, som den er i Danmark, er alle, der gør en frivillig

indsats i sporten, rigtigt vigtige. Men specielt Dan Uno og gutterne fra

Enduro Danmark Vest gør et stort arbejde for sporten, som jeg oplever det i

Midtjylland. Som mekaniker/ hjælper har jeg Dennis Lund, en god kammerat.

Hvad er det fedeste enduro spor, du har kørt?

-Det har helt klart været til en træning i øvelsesterrænet Finderup ved Viborg.

Kan du lide træstammer, bildæk og andre forhindringer i enduro

løb?

-Som gammel trialkører er det jo et kæmpe ”ja tak” til den slags forhindrin-

ger. Bare lidt synd, vi ikke ser mere af det til løbene. Det hører sig til i enduro,

synes jeg.

Hvad er dit mål for 2015?

-Top 5 i A-klassen, og selvfølgelig at få noget godt ræs i løbet af året.