32
speedway
/ motorbladet
Rasmus Terkelsen
John Bo Jensen
Mikkel Michelsen har haft en drøm af en sæson med bl.a. wild card til GP i Horsens.
Han venter med at drømme om en fast plads i SGP
Da Mikkel Michelsen i juli vandt den
første afdeling af U21VM i italienske
Lonigo var det med den helt rette
timing, for dagen efter skulle landstræ-
ner Anders Secher indstille en kører
til at modtage Wild Card til grand prix
afdelingen i Horsens.
Valget var naturligvis ikke et resultat
af et enkelt godt løb, men sejren i
U21-afdelingen var med til at under-
strege, at Michelsen var den helt rette.
Michelsen er glad for at få chancen .
-Det er super fint at få lov at køre med,
det betyder rigtig meget for mig og
åbner nogle døre. Det var en stor ære
og en fed oplevelse at køre i Horsens,
siger Mikkel Michelsen, der er ganske
tilfreds med sin sæson.
Det blev til en fin debut med 6 point,
dog ikke helt nok for den unge Slange-
rup-kører.
-Jeg ville gerne have haft et par
point mere, særligt fordi jeg lå til det.
Drømmen var en semifinale, men nu
fik jeg vist, hvad jeg kan. Teamet og
jeg arbejdede hårdt, og overordnet er
jeg tilfreds.
Det var første gang, der blev kørt
speedway i Horsens, men alligevel
er der stor ros til stadion og omgivel-
serne.
-Casa Arena er et fint sted, det er som
bygget til speedway: Der er en god
akustik og man er tæt på fansene,
siger Mikkel Michelsen
I denne sæson har banerne været me-
get i fokus efter de første afdelinger,
men denne gang var der ikke noget at
sætte en finger på.
-Det er en lidt speciel bane, men den
var rigtig fint bygget, og så holdt den
hele løbet. Måske en af de bedste
1-dags baner vi har set, så stor ros til
banefolkene, siger Michelsen.
VENTER
MED GP