31
speedway
/ mb
Hans Nielsen blev hovedkulds kastet
ind i jobbet som landstræner midt
i sidste sæson, men han har ikke
fortrudt, at han vendte tilbage til den
sport, hvor han er den mest vindende
i historien.
”Da jeg startede som landstræner,
vidste jeg ikke helt hvad jeg gik ind til.
Jeg kendte ikke så meget til de unge
kørere. Og så gav det jo noget ekstra
arbejde, at Erik Gundersen var uheldig
at brække lårbenet, lige da jeg var
kommet til.”
De læsere, der har været med siden
de glade 80’ere, hvor Hans Nielsen
og Erik Gundersen hentede VM-titler
på stribe, husker nok også at deres
rivalisering. Mange danske speed-
wayfans var splittede: enten var man
fan af den ene eller anden. Men man
behøver ikke frygte, at de to gamle
rivaler ryger i totterne på hinanden:
”Jeg glæder mig meget til at arbejde
sammen med Erik. Vi har jo haft vores
op- og nedture, og der har været
flest opture. Vi var store rivaler, men
det der skete dengang var aldrig
personligt mellem os. Vi stod ikke og
råbte af hinanden og kaldte hinanden
alt muligt,” siger Hans Nielsen.
I skrivende stund har landsholdet
været samlet til den første træning
over fire dage i tyske Wittstock.
”Der deltog hele 26 kørere, som alle
sammen fik testet en masse og vi op-
Rasmus Terkelsen
Sportxpress
BEDRE OG BEDRE
Den nye landstræner ser fremmod den nye sæson, hvor de danske
resultater gerne skulle forbedres i forhold til sidste sæson
tog en del video, som vi brugte til at
få rettet nogle ting til ved hver enkelt
kører, som f.eks teknik og starter,”
fortæller landstræneren, der havde
en blanding af helt unge og ældre
kørere i truppen i Tyskland.
”Det var dejligt at se Nicki Pedersen
var tilbage og i form og han vil det
stadig. Hvis hans cykler fungerer, er
han et godt bud på top 3 i GP-serien.
Niels Kr. Iversen er også et godt bud
på en samlet top 3.”
Blandt de nye 500cc kørere er Mads
Hansen - som har leveret fantastiske
resultater på 85 og 250cc - et spæn-
dende navn.
”Mads Hansen har allerede vænnet
sig til 500-cyklen og kører den uden
problemer, og han kommer til at gøre
det godt i år. Men jeg vil helst ikke
fremhæve nogle foran andre. Nick
Agertoft og Marius Nielsen kommer
lige fra 85cc, og jeg er meget impone-
ret over dem, de havde rigtig god fart
og lavede nogle gode starter,” siger
Hans Nielsen.
”Jeg er meget imponeret over de
unges niveau og alle de unge var
meget ihærdige i Tyskland. Lysten til
speedway lyser ud af dem, og de er
klar til den nye sæson. Jeg fik lært
dem bedre at kende og nu skal vi bare
have dem til at køre endnu stærkere.”
Målsætningen for den kommende
sæson ligger fast: Danmark igen skal
have en mand med i top3 i GP-seri-
en, ligesom vi til 2018 skal have tre
danskere med fast i GP. For landshol-
det var 2016 en skuffelse, og det skal
der rettes op på: ”Vi skal tilbage i top
3 og gerne vinde. Det er svært, for
Polen er som altid godt kørende, og
det er altid dem, vi slås mod... og så
er der Australien”
På U21siden vil Hans Nielsen gerne
have tre mand med i de individuelle
finaler:
“Patrick Hansen gjorde det godt i år
og Mikkel B Andersen var også med
og skuffede måske lidt i forhold til
det, vi ved, han kan. I år skal vi gerne
have nogle, der er med fremme og har
chancen for at vinde VM inden sidste
runde og vi skal have en i top 3.”
Det unge landshold hentede bron-
zemedaljer ved finalen i Sverige, og
det skal mindst blive til det samme
i år: ”Sidste sæson var kørerne
meget unge og nogle af dem kan
stadig være med to/tre år. Med den
erfaring, vi hentede sidste år, tror jeg,
vi har en god chance for at vinde i år,”
siger landstræneren.