7
road racing
/ motorbladet
Et samarbejde mellem DMU, Aarhus
Motorklub og Danish Thundersport
Championship er genetableret, og
sammen afvikler de i 2015 motor-
sportstævner på dansk jord, hvor nogle
af de største navne indenfor bilsport
kan opleves sammen med eliten inden-
for roadracing.
I Danmark skal køres tre gange på
FDM Jyllandsringen og én gang på
Ring Djursland. DTC forventer omkring
10.000 tilskuere på Jyllandsringen og
4-5.000 på Ring Djursland.
For at få enderne til at nå sammen skal
A-kørerne på hhv. 600 og 1000 ccm
køre i samme heat og ligeledes skal
Rookie-kørerne afvikle deres tidstag-
ninger og løb i blandende motorstør-
relser. Der bliver dog fortsat kåret en
mester i hver enkelt klasse.
Tv2 Sport bad specifikt om at få
motorcyklerne med i deres transmis-
sion fra race day om søndagen, og
derfor starter A-kørerne den 4 timers
live-transmission på TV 2 sport. Et
kærkomment tiltag, vi tror kan sætte
fokus på roadracing-sporten, som har
været noget gemt væk de senere år.
MOTOGP OG WORLD SUPERBIKE
DMU er også gået i samarbejde med
det Hollandske forbund KNMW, og
med det er der skabt mulighed for en
helt særlig oplevelse for kørere med
A-licens. Superbike-kørerne afvikler
det første DM-løb på TT Circuit Assen i
april samtidig med at world superbike/
supersport-kørerne indtager scenen.
Det er ikke usædvanligt, at op mod
75.000 tilskuere er på tribunen på
race day, så der er noget at se frem
til. Når motorbladet udkommer er
løbet allerede kørt, og vi ser frem til at
bringe historier fra kørerne selv i næste
nummer.
Rossi, Marquez og Lorenzo er kæm-
pestjerner, som alle med interesse for
roadracing kender. I juni måned deler
de tiden på banen med Simonsen,
Uhre og Barth. De og resten af de dan-
ske supersport A-kørere skal også en
tur til TT Circuit Assen og køre tredje
løb i DM-serien på den legendariske
og lynhurtige racerbane, og for deres
vedkommende bliver det altså i samme
weekend som de allerstørste stjerner
er at finde i pitten. Vi har endnu ikke
set tidsplanen, men de indledende
forlydender er, at løbet Supersportløbet
køres, når alle GP-stjernerne har kørt
deres warm up-træninger, og lige
inden det første race går i gang. På det
tidspunkt vil der være omkring 90.000
tilskuere på plads, så der kan i godt
spænde hjelmen og give den gas!
DM-løbene i Holland for både SBK og
SSP afvikles sammen med hollandsk/
belgisk mesterskab, så der bliver også
internationale kørere, som danskerne
kan måle sig direkte op imod.
NYE KLASSER, FAVORITTER OG
OUTSIDERE
I 2015 får den nye talentklasse
Moto3+ debut. Klassen er en udvik-
lingsklasse og et springbræt mellem
mini RR og de store klasser. Moto3+
kørerne starter bagerst i rookie-feltet
pga. sikkerheden ved starten af racet,
men vi forventer at se dem suse op
igennem feltet på de små snævre
baner i Danmark.
Der er på nuværende tidspunkt ikke
helt klarhed om, hvilke af de etablere-
de kørere der stiller til start i årets RR
DM. En ting er sikkert: der skal findes
en ny mester i Superbike, da Jan
Jespersen er gået på pension. Alex
Schacht er hjemvendt fra VM-serien,
og hvis han kører hele sæsonen i Dan-
mark, kan han ikke undgå favoritrollen.
I Supersport er det helt åbent. Sidste
års mester, René Prang, er skiftet til
Superbike, og sidste års runner up,
Steven Tirsgaard, satser på en fuld
sæson i IDM. Motorbladet håber at se
nye ansigter gøre sig gældende, måske
også de, der ikke tidligere har kørt
fulde DM-sæsoner vil gå efter titlen
som Danmarks hurtigste roadracer.
Se datoer og kørerprofiler på face-
booksiden DMUroadracing
Valentino Rossi er en af de GP-giganter,
danske roadracere skal varme op for. 2015
sæsonen rummer store sportslige oplevelser
(arkivfoto).
Når de bedste nationale roadracere tager hul på sæsonen 2015, kan de
glæde sig til markante ændringer i forhold til de seneste fem sæsoner
ET BRAG AF EN SÆSON
Keld Sommer
Jakob Evers