MOTORBLADET DEC.2013 - page 7

7
motorbladet
motocross
MANGE DANSKERE DELTOG I DEN 29. UDGAVE AF WORLD VETERANS CHAMPIONSHIP PÅ LEGENDARISKE GLEN HELEN
RACEWAY I CALIFORNIEN I NOVEMBER. MEN HVAD ER DET DER GØR USA SÅ TILTALENDE FOR FOLK MED BENZIN I
BLODÅRERNE? MOTORBLADETS UDSENDTE GIVER ET BUD
Tekst og fotos: Mikkel Wendelboe #591
Det forjættede
land
Vejen er hullet. Kaktusser strækker sig i vejret ved dens sider. Som
tornede grønne fingre. I det fjerne rejser de tørre bjerge sig over
den amerikanske vestkyst, og solen brænder fra en skyfri himmel.
Området omkring San Bernadino øst for Los Angeles bærer med al
tydelighed præg af det tørre klima, der hver dag rister området og
dets indbyggere. Noget der har gjort stedet til et mekka for folk der
holder af udendørs ’powersport’.
Motocrossbaner ligger spredt med nænsom hånd i det bakkede
landskab, og iblandt dem holder Glen Helen Raceway en særlig
plads i amerikanernes hjerte. Et sted med historie, ånd og tilpas
mange voldsomme opkørsler. Og anlægget får da også en til at
lægge hovedet tilbage og trække en knivspids ned i solbrillerne,
når man bumler op til indgangen. En nævefuld dollars, og man har
adgang.
GLEN HELEN RACEWAY
Banen strækker sig op ad bjergsiden, og udnytter i det hele taget
terrænet til punkt og prikke. Mængden og voldsomheden af op-
og nedkørsler er enorm. Underlaget: en kende sandet med lumske
kanter lurende forneden. Øjet kan næsten ikke stirre sig mæt. Uen-
deligt mange muligheder for at ændre banesporet udpensler for
alvor den første forskel fra den europæiske tilgang til motocross.
I USA er der bedre plads til crossfolket, og det giver for alvor mu-
ligheder for at få noget variation ind i de forskellige anlæg. Der er
mulighed for at bygge baner til kørere på alle niveauer, og amerika-
nerne gør meget ud af taget hånd om alle. At favne alle.
World Veterans Championship 2013 er 29. udgave af løbet, og det
tiltrækker kørere over 30 år fra hele planeten. Fra alle verdenshjør-
ner kommer de valfartende til, og triller deres maskiner frem på rad.
Mangfoldigheden er stor: Folk fra alle samfundslag, fra alle sociale
klasser og med vidt forskellige syn på livet holder side om side.
Mængden af deltagere er enorm. Et godt billede på den store fol-
kelige opbakning, der er i det amerikanske samfund til motocross.
Endnu en note til svaret på, hvordan USA adskiller sig fra Europa. I
Danmark er persontyperne på banerne ofte med visse fællestræk,
men i den Californiske muld banker alle slags mennesker næve og
sparker dæk på deres maskiner. Lige fra den aldrende surfer med
”Slipknot” på bagsvingerne, over de professionelle, til den 60-årige
absolutte nybegynder med overalls udenpå crosstøjet.
ET FOLKELIGT VM
Der konkurreres i flere forskellige klasser, men allerede når man ta-
ger opstilling ved banesporet, kan man fornemme den afslappede
tilgang til afviklingen af løbet. Den er tydelig. Ved indgangen har
man underskrevet, at man selv er ansvarlig for sin sikkerhed – i god
tråd med den amerikanske ånd – og så kan man ellers gøre, hvad
man har lyst til. Der er ingen opsyn med hvem der løber over banen.
Eller hvor de gør det. Intet opsyn med, hvor tilskuerne tager plads.
Et særsyn i forhold til de strikse forhold, der ofte råder i Europa.
Afmærkede områder er standard for at garantere sikkerheden, og
1,2,3,4,5,6 8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,...36
Powered by FlippingBook