16
motorbladet
løbet. Han har kørt Dakar de sidste 10 år i bil og har vundet et år,
i år blev han nummer 2. Han lever af at køre Dakar, og som bibe-
skæftigelse har han sin training school, som han afholder i både
Tyskland, Marokko og Sydamerika. Ikke en dårlig måde at leve sit
liv på!
Vi spiser, kommer i tøjet og kører over til crossbanen. Dirk siger,
at vi lige starter med tre omgange stille og roligt - ikke noget med
at køre race. Vi skal bare varme op, og han fører an, for at vise os
sporet. Victor Guldhammer på 14 kan næsten ikke stå stille og
skal bare ud og køre. Han har en utrolig energi, som han udstråler
dagen igennem. Hver gang der bliver sagt ”værsgo”, ryger Victors
kickstarter i bund, og han er altid af sted som den første.
Alle har været meget forventningsfulde og det er en super fed hård-
bane med fede sving og hop, så der er ingen der vil stoppe efter tre
omgange. Men Dirk viser os ind, og vi skal over på et lille stykke,
hvor vi skal øve os i et enkelt sving. Dirk fortæller og går entutiastisk
frem og tilbage, mens han forklarer, hvor man tidligst skal sætte
sig ned på sædet. Han taler om bremsepunkter, om hvor skal man
befinde sig på cyklen og så videre.
Så får vi lov at prøve. Vi prøver at gøre alt, hvad han har sagt. Vi
kører nogle runder og bliver stoppet, hvorefter han fortæller hver af
os, hvad vi skal koncentrere os om de næste fem omgange. Nogle
skal køre mindre aggresivt, nogle skal sætte fødderne anderledes
på fodhvilerne, nogle skal sætte sig ned senere. Hele tiden obser-
verer han hver af os og prøver at finpudse den enkeltes teknik, så vi
hver især kan blive bedre.
Dirk er super professionel, og det er tydeligt at det her er noget han
gør tit. Han kan holde styr på alle syv kørere og lynhurtigt spotte
hver enkelts styrker og svagheder.
SPORET ER DET VIGTIGSTE
Vi fortsætter med at tage små sektioner på banen i løbet af dagen
og øve os på et enkelt sving ad gangen- igen og igen. Dirk samler
os og fortæller om, hvor vigtigt det er at kunne huske sporet. Målet
er ikke bare at køre et sving ad gangen, men at være i stand til at
finde ideallinien, for at man ligger perfekt til det næste sving, og
det næste sving igen.
Vi prøver masser af forskellige sving på forskellige spor. Kommer
ind på et endurospor i skoven, med små stier, træer og opstigi-
ninger. Vi holder to timers frokostpause, mens en af mekanikerne
fra værkstedet retter et par af cyklerne til. Så er det ud på banen
igen. Flere sving, igen og igen, hurtigere og hurtigere. Det er sjovt,
lærerigt og hårdt!
Kl. 16 åbner crossbanen for andre kørere. Vi får lov at tage nogle
runder, og de to 14-årige energibundter drøner rundt og får kørt
om kap mod hinanden. Så går turen tilbage igen til pitten. André
Larsen tager de to drenge med i en kassevogn, mens vi andre kører
20 km med fuld fart over stubmarker, skov og grusveje til en enorm
gård som ejes af en af Dirks venner. Vennen er selv inkarneret en-
durokører og har kørt Dakar, men her har han 880 hektar jord at
boltre sig på. Vi fortsætter alle i samlet flok ud over hans marker og
hen til nogle enorme sandklitter. Nu skal der leges!!!
I en kæmpe halvmåneformet klit med næsten lodrette vægge kører
vi rundt på væggen med næsten vandretliggende cykler. På grund
af alle de fantastiske fysiske kræfter og et godt træk i gashåndta-
get bliver vi hjulpet rundt. For mig ligner vi nogle, der kører i natu-
rens egen dødsdrome.
Vi slutter af med nogle meget stejle op- og nedkørsler, der flytter
grænser for flere af os. Så gør det hjem igen, og vi sætter kursen
mod Danmark. Alle har lært noget på denne dag. Nogle af os (især
undertegnede) har lært rigtig meget. Så skal vi bare ud og køre
igen, så vi kan bruge hvad vi har lært.
De danske endurokørere oplevede en tur i drømmeland, da de var på træ-
ningsophold hos den tyske endurolegende Dirk von Zitzewitz.
