14
motocross
/ mb
følger dansk motocross. En garde
af ungt og gammelt. Erfaren rutine
og ungdommelig vildskab i én stærk
forvirring. På reservelisten ventede
Sam Korneliussen, Mike Lundholm og
Thomas Rasksen på at tage chancen,
skulle den byde sig. Garanteret var to
intense aftener med supercross-ræs
i absolut verdensklasse, og Boxen
var derfor klædt på til fest, allerede
da publikum begyndte at myldre ind
fredag aften. Horn i hånd, smil om
mund og spænding i øjnene.
Og det var en herrefight, de fik at se
fra de danske gutter – krydret med
lidt fransk elegance og speciali-
sternes umiskendelige pennestrøg.
Danskerne kæmpede, skubbede,
masede, arbejdede, bandede, svedte,
hoppede og prøvede alt hvad de
havde lært, men da støvet havde lagt
sig den første aften, så var det kun
Mathias Jørgensen, der havde klaret
turen hele vejen til finalen. Han havde
dog ikke et svar til Thomas Ramette,
der knuste al modstand, vandt alle
sine heat og kunne hæve trofæet om
fredagen. Men kronen kunne han ikke
tage, da titlen som King of Herning
først kan placeres efter to sammen-
lagte dages kamp.
Men lørdagen startede som fredagen
sluttede. Thomas Ramette fik ikke
blot titlen som konge i Boxen – han
tog den med en magtdemonstra-
tion af en anden verden. Mathias
Jørgensen nåede igen finalen, hvor
han havde selskab af Kim Sørensen,
og de gav alt hvad de havde for det
danske publikum, der sang og jublede
dem hele vejen. Mathias Grynings
vej stoppede lørdag i semifinalen,
og selvom han håbede på mere, så
var der anerkendende nik for hans
indsats på 250cc’eren imod de andres
større maskiner. Frederik Goul Jensen
endte som weekendens uheldigste
mand. Teknisk defekt fredag blev
vekslet til exit efter styrt lørdag. Hans
resultater afspejlede ikke, hvor godt
han faktisk kørte.
Til slut kunne de danske kørere dog
se tilbage på en weekend med mas-
ser af indtryk og nye erfaringer. Og
mens der blev pakket ned i kulissen
skulle aftenens sidste dansker sende
publikum hjem med adrenalinen i
blodårene. Alex Porsing gør sig i
freestyle motocross, og med hans
vanvittige backflips – der bragte ham
til en afdeling af VM i freestyle sidste
år – lukkede og slukkede han showet,
som den slags sig hør og bør.
Herning Supercross er noget for sig
selv i dansk motocross. Det eneste
arrangement af sin art. Og som den
sorte kasse forsvinder i bakspejlet,
når man svinger ud på motorvejen, så
kan man ikke lade være at glæde sig
til næste gang. Det har nu noget over
sig ... Det der, supercross ...
Thomas Ramette
Ricky Renner
Mathias Gryning