24
bmx
/ mb
Jeppe Olsen
Privat
Udstyrsmærket JT Racing og forretningen All In Racing er gået sammen
om en sponsoraftale med BMX-sektionen i DMU. Sponsoratet er målrettet
Landspokalen og åbner nye muligheder for kørerne og sporten som helhed
MISSION
LIVESTREAMING
BMX-sporten har landet en et-årig
sponsoraftale med importøren af JT
Racing fra Djursland og forretningen
All In Racing fra Ikast.
Den indebærer 15.000 kroner til
forbundet.
De to parter fra henholdsvis Djursland
og Ikast fordeler opgaven sådan
mellem sig, at JT Racing står for de
15.000 kroner - en sum som Djurs-
land-virksomheden kanaliserer ind i
selve BMX-forbundet.
Aftalens anden part, All In Racing,
skyder sit bidrag direkte til kørerne,
hvilket vil sige, at forretningen lægger
10, 15 og 20 pct. på podiet som en
slags rabatkuponer til kørerne på de
tre podiepladser efter en landspokal.
De kan indløses, når vinderne handler
hos All In Racing.
-Rabatterne skal ses som ekstra gu-
lerødder for at komme til tops og de
er et supplement ved siden af selve
pokalen. Metallet vil nemlig stadig
blive overrakt under præmieringerne,
forklarer formand for sportskommisio-
nen i BMX, Hans Storm.
Varme og visioner
De 15.000 sponsorkroner til forbundet
luner gevaldigt, forklarer Storm og
uddyber:
-Beløbet kan blive en slags løftestang
for udbredelsen af BMX. Vi har valgt
at bruge pengene på arbejdet med
vores målsætning om, at BMX-spor-
ten skal have langt mere tv-tid
indenfor en horisont af 5-10 år. Vi tror
på livestreaming af større løb som et
godt middel til udbredelsen og derfor
skyder vi sponsoraftalens pengedel
ind i dette projekt.
Hans Storm kalder sponsoratet og
dets effekt for en landvinding for
BMX’en.
-Alle i sporten får en masse ud af
aftalen. Både kørerne, potentielle
kørere og sponsorer. Alle har gavn af
at få et bredere publikum.