MOTORBLADET JUN.2013 - page 14

14
motorbladet
team J-Tech Racing i Italien. Desværre blev sæsonen præget af
skader for Thomas, men han nåede alligevel at vinde sit første DM
A-heat, og samtidig hente flotte top 10-placeringer til EM.
ØJNENE PÅ HORISONTEN
Indtil videre har Thomas Kjer Olsen været i kamp i en hel håndfuld
forskellige serier i 2013, og han er sådan set fint tilfreds med, hvor-
dan tingene har udviklet sig i skrivende stund.
-Jeg vil sige at sæsonen 2013 er gået rimelig godt indtil nu. Lidt
blandet. Jeg har haft et par afdelinger af ADAC [MX Masters] hvor
det ikke er gået så godt, og så en enkelt afdeling af EM, hvor jeg
blev 15’er. Mit resultat i EM er jeg sådan set meget godt tilfreds
med. Det var den første afdeling i Portugal, og det er egentlig en
meget god start. Til DM er det gået rigtig godt. Jeg har vundet de
to første afdelinger, så det kunne ikke være gået så meget bedre,
siger han.
I skrivende stund indtager Thomas Kjer Olsen derfor den samlede
førsteplads i kampen om DM. Men han er dog også afklaret om-
kring, hvor hans sæson gerne skulle bære hen: -Jeg håber, jeg får
nogle stabile resultater resten af året, og så håber jeg helt sikkert
at gøre det bedre i både EM og ADAC, forklarer Thomas Kjer Olsen.
Når det kommer til et mål på lang sigt, så er den unge kører heller
ikke i tvivl, og han er samtidig også godt klar over, hvad der skal
til for nå det:
-Altså, jeg har jo en helt klar drøm om at komme ud og køre ver-
densmesterskabet engang. Men jeg ved, at det kommer til at kræve
meget træning og fokus. Så min plan er at træne rigtig hårdt, rigtig
meget og rigtig målrettet, og så må vi jo se hvordan det kommer til
at gå i fremtiden, siger den ambitiøse crosskører.
KIGGER FREMAD
Baghjulet slår i jorden med et drøn. Knopperne graver sig grådigt
ned i det kaffebrune underlag, og sender den fremadrettede be-
vægelse igennem kæden til resten af cyklen. Publikum jubler i eks-
tase. Thomas Kjer Olsen står allerede fremme over styret på sin
egen karakteristiske facon. Med øjnene fokuseret fremad og de
lange ben strakt. Hondaen arbejder under ham, men han ved, hvor
han har den. Hans fokus er andetsteds. På tingene der måtte kom-
me. Større ting. Nye ting. Et ryk går igennem den kantede hjelm fra
Just1, der er strikket sammen i Italien, men nu sidder på hovedet
af en gæv gut fra Sønderborg. Han er allerede på vej videre. Mod
horisonten, mod tusind nye mål.
NIELS-KRISTIAN IVERSEN, SPEEDWAY
Der er altid to sider af samme sag. Husk det, næste gang der bliver dømt
imod dig. Jeg går ind for DMU FairPlay.
1...,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13 15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,...36
Powered by FlippingBook